Laura Lindahl har fået nyt job: Sætter sig i chefstolen

Den 36-årige Laura Lindahl var indtil seneste folketingsvalg gruppesekretær hos Liberal Alliance, hvor hun også sad på diverse ordførerskaber. Men efter et dårligt valg måtte hun takke farvel til Folketinget og gå nye veje. Nu har hun landet en direktørstilling.

»Jeg glæder mig til at stå i spidsen for et stærkt netværk i branchen og til at styrke branchens stemme i den offentlige debat. Vi skal sætte emner som uddannelse og mangel på arbejdskraft højere op på den politiske dagsorden til gavn for branchen og samfundet som helhed. Det bliver spændende,« siger Laura Lindahl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Fra1. september er det tidligere folketingsmedlem Laura Lindahl ansat som direktør i Dansk Facilities Management netværk, som er en forening, der samler driftsherrer, rådgivere og leverandører inden for Facilities Management-branchen i Danmark. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

»Med valget af Laura Lindahl får vi en skarp politisk profil, som er vant til at sætte dagsordenen og arbejde med komplekse fagområder. Laura er fuld af nye ideer, har et stort netværk og vil medvirke til at give DFM netværk en vigtig stemme i samfundsdebatten,« siger Flemming Wulff Hansen, som er formand for Dansk Facilities Management netværk.

Den tiltrædende direktør er ligeledes glad for sin nye stilling

»Jeg glæder mig til at stå i spidsen for et stærkt netværk i branchen og til at styrke branchens stemme i den offentlige debat. Vi skal sætte emner som uddannelse og mangel på arbejdskraft højere op på den politiske dagsorden til gavn for branchen og samfundet som helhed. Det bliver spændende,« siger Laura Lindahl.

Som folketingsmedlem var Laura Lindahl en del af ledelsen i Liberal Alliance og besad ordførerskaberne beskæftigelsesordfører, børneordfører, familieordfører, indfødsretsordfører, integrationsordfører, socialordfører og udlændingeordfører.

Laura Lindahl er uddannet cand. merc. fra CBS, og hun har foruden sine år i Folketinget været medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg samt medlem af bestyrelsen i Wonderful Copenhagen.