Lange dage, men korte møder

Hotelejer, formand for Mosaisk Troessamfund og Nørrebros Teater, direktør for Avis Biludlejning i Danmark og Polen, plus en forretning i Cuba. No problem, når bare møderne er korte, mener Ivan Nadelmann.

Lange dage, men korte møder - 1
Oveni alle de andre gøremål købte Ivan Nadelmann for nylig Skovshoved Hotel, som hans kone Tofa driver. Hans arbejdsdag starter i bilen, hvor han dikterer dagens to-do liste, som sekretær Dorte Rydahl skriver ud for ham. »Vi har arbejdet sammen i mange år, 20 tror jeg. Men spørg hellere Dorte - hun tæller sikkert dagene.« Foto: Bjarke Ørsted
Læs mere
Fold sammen
Hvornår slår du øjnene op?

»Klokken syv hver dag, ja med mindre jeg skal ud at rejse. Men normalt tager jeg den meget med ro, henter selv en kop kaffe, eller min kone bringer den op til mig, og så læser jeg aviserne i sengen. Grundigt. Jeg læser Berlingske Tidende og Børsen, om det forretningsmæssige, men også kultursektionen, da jeg er formand for Nørrebros Teater, foruden udenrigsstoffet, især Mellemøsten, debatten om EU og antisemitisme.«

Hvordan starter din arbejdsdag?

»Mærkeligt, for det sker i bilen. Jeg dikterer min to-do liste til Dorte (Ivan Nadelmanns sekretær gennem mange år Dorte Rydahl, som sikrer hans elektroniske kontakt med omverdenen, red.). Jeg er efterhånden blevet skrap til at diktere også mere komplicerede ting med en masse paragraffer og indskud, og det hele er en opsamling af de mellem 20 og 25 punkter, jeg har siddet og arbejdet med aftenen før. Dorte er god til at sikre, at det hele kommer med, også hvis det er gået lidt stærkt.«

En anakronisme
Hvordan håndterer du dine emails?

»Det gør jeg ikke, for det gør Dorte. Som du kan se, er mit kontor skærmfrit - jeg er lidt til grin, en anakronisme her på stedet. Vores EDB-mand prøver hele tiden at overtale mig til at få en computer, men jeg kan ikke det dér. Jeg får mellem 30 og 35 emails om dagen, som Dorte lægger ind til mig. Dem svarer jeg kort på med et »ja« eller noget lignende, 80 procent af dem klarer jeg på et kvarter, og så får hun dem tilbage.«

Hvordan strukturerer du din arbejdsdag?

»Ved den der,« siger Ivan Nadelmann og peger på den lange skrivebordsversion af en Mayland-kalender. »Jeg har prøvet at skabe mig en ugentlig fridag, enten mandag eller fredag, men indtil videre er det ikke lykkedes. Med møder har jeg det sådan, at de skal være målrettede. Her i Avis, som jeg kender både på detailplanet og det overordnede - jeg startede som bilvasker for 35 år siden - er møderne korte. Jeg forbereder mig godt og kan ofte holde min deltagelse nede på ti minutter. Det samme på Nørrebros Teater, hvor møderne sjældent varer mere end en time. I Mosaisk Troessamfund, hvor jeg i mit år som formand har prøvet at gå mere forretningsmæssigt til værks, der er nogle ting vi skal nå, og det var vel derfor, jeg blev valgt i sin tid som en slags kompromiskandidat. Min tålmodighed bliver somme tider sat på prøve under repræsentantskabsmøderne, der kan vare op til seks timer. Jeg prøver at dele det op, så vi taler om alle de presserende ting, vi skal nå, og så gemmer diskussionsklubben til senere. Det har været svært, og jeg har måttet reflektere meget over det.«

Ustresset og utålmodig
Hvor lang er din arbejdsdag?

»Lang. Normalt er jeg hjemme mellem seks og syv, men ofte skal jeg noget om aftenen.«

Hvordan håndterer du stress?

»Jeg er ikke stresset. Jeg er utålmodig. Det generer mig ikke at arbejde hårdt, det generer mig kun, hvis jeg ikke når det, jeg skal. Hjemme kan jeg godt finde på at sætte mig i en stol og - puf - falde i søvn og sove et kvarters tid.«

Husker du at holde frokostpause?

»Jeg undgår helst alt, hvad der hedder arbejdsfrokoster, og receptioner ligesådan. Når jeg husker det, beder jeg Dorte om at smøre to stykker rugbrød med smør. Det er min frokost, og jeg har prøvet det med salat, men det gik ikke.«

Sommerferien glippede
Hvornår er du sammen med familien?

»Om aftenen, men mest i weekenden. Den sørger jeg virkelig for at holde fri, så jeg er helt udhvilet, når jeg kommer på arbejde om mandagen. Og ferierne. Det glippede i 2003, men min kone og jeg nåede dog en uge omkring nytår i vores hus i Frankrig. For en gangs skyld havde jeg ingen papirer med. Til gengæld ringede min kones telefon hele tiden. Sådan er det jo, efter at hun har fået hotellet (Skovshoved Hotel, red.), normalt plejer hun at brokke sig over, når min telefon ringer hele tiden. Ellers to uger om sommeren, efterårsferien og vinterferien.«

Hvilke fritidsinteresser har du?

»Jeg spiller tennis og er på det seneste også begyndt at spille bridge. Det er sjovt, og vi har lavet bridgeturneringer for 80 mennesker på loftet derhjemme.«

Hvordan slutter din aften?

»Hvis vi er hjemme, går vi tidligt i seng og læser og snakker. Jeg læser meget faglitteratur, desværre får jeg ikke læst så meget skønlitteratur som tidligere. TV ser vi meget sjældent, og vi sover som regel ved 12-tiden.«