Lang barsel øger uligestilling

Arbejdsgiverne prioriterer den danske model over ligestillingen på arbejdsmarkedet, mener forsker.

Læs mere
Fold sammen
Forlængelsen af den danske barselsorlov til et år, er godt for familierne, men et tveægget sværd for kvinderne.

Men når kvinderne nu tager det meste af barselsorloven, bør vi i det mindste sørge for, at de og deres arbejdsgivere ikke straffes økonomisk. Det mener lektor Anette Borchorst, der har forsket i barselsorlovens udvikling i Norden.

Hun er ikke overrasket over, at svensk og norsk arbejdsgiverforening har stor fokus på, at unge kvinder ikke diskrimineres på arbejdsmarkedet. I de øvrige nordiske lande har man traditionelt større fokus på køn og ligestilling end i Danmark.

»Det ser ud til, at Dansk Arbejdsgiverforening erkender, at kvinderne diskrimineres pga. deres barsel. Men vilkårene på det danske arbejdsmarked reguleres bare i langt højere grad via overenskomsterne. Og hvis problemet ikke kan løses her, prioriterer arbejdsgiverne altså den danske model over ligestillingen,« siger Anette Borchorst, fra Aalborg Universitet.

Kan ændre opsplitning
Hun mener, at den et-årige barselorlov vil øge ligestillingsproblemerne på arbejdsmarkedet, hvis ikke der kommer en barselsfond.

»Derfor er det positivt, at politikerne ser ud til at være indstillet på at følge op og lovgive, hvis arbejdsmarkedets parter ikke selv kan finde en løsning,« siger Anette Borchorst.

Hun mener, at en barselsfond og øget løn under barsel kan være med til at bryde den markante kønsopdeling mellem det offentlige og det private arbejdsmarked.

»Når kvinderne vælger at placere sig i det offentlige, er det bl.a. fordi, der er bedre ordninger for barsel og større frihed ved børns sygdom,« siger hun.