Landmanden, der kom ind fra kulden

Det er ikke hverdagskost, at internationale medier som The Economist og Bloomberg kommer på besøg og rapporterer om en fremtidsorienteret dansk landbrugssektor.

Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Men den danske landbrugs- og fødevareindustri trækker rent faktisk overskrifter – og vel at mærke positive overskrifter. Det er lidt af et skift efter en periode, hvor dele af landbrugs- og fødevareindustrien har været tæt på at føle sig som pariaer, som politikere og vælgere omgærdede med skepsis og mistænksomhed. Det har til tider ligget som en undertone i debatten, at landbruget vist var et »solnedgangs-erhverv«, som vi godt kunne undvære.

At erhvervet ofte selv bad om at blive udsat for kritik, er evident. For det tog for lang tid for landbrugstoppen på Axelborg at forstå de krav til blandt andet miljø og dyrevelfærd, som legitimt blev stillet fra det omliggende samfund.

Også i dag er der forhold, som kan forbedres, men det nye er, at spillereglerne for erhvervet i langt højere grad bliver til i en dialog og i et forsøg på at nå holdbare kompromiser.

Det skyldes blandt andet, at landbruget har indstillet sig på en ny tid. Man er kravlet op af skyttegraven og har opsøgt de folkevalgte. Man er også begyndt at kommunikere, hvad erhvervet står for. I de seneste år er det sket gennem en genistreg af en kampagne, især gennem reklamefilmen, hvor Jørgen Leth med venlig nasal stemmeføring giver os alle et indblik i, hvad dansk landbrug kan udrette.

Analyseinstitutter kan dokumentere, at danskerne har fået et mere positivt billede af sektoren, og det er tydeligt, at politikerne har ændret attitude. For få år siden kunne selv Venstre-folk føle sig beklemt over at være for tæt på et erhverv, som næsten dagligt blev trukket gennem mediemøllen. I dag er billedet vendt. Selv om der murres i krogene over, at dyrevennen og miljøforkæmperen Dan Jørgensen (S) er blevet ny fødevareminister, hæfter flere sig ved, at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) signalerer, at han satser på landbrugs- og fødevareindustrien som vækstmager.

Når politikerne har skiftet kurs, skyldes det selvfølgelig ikke, at de er blevet grebet om hjertet af Jørgen Leths fortælling. Forklaringen er snarere, at finanskrisen i flere år har sat økonomi og job øverst på dagsordenen. Politikerne har ikke blot kunnet dele penge ud – de har i høj grad skullet finde dem. Generelt er de derfor blevet mere optaget af erhvervslivets forhold, ligesom langt flere er begyndt at se mulighederne i landbrugs- og fødevaresektoren.

På World Economic Forums årsmøde i Davos er der kommet fornyet fokus på de udfordringer og muligheder, som landbrugs- og fødevareindustrien står overfor. Sagen er, at en mere effektiv og bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion vil blive afgørende for at kunne brødføde klodens voksende befolkning – uden at smadre miljø og natur.

Dén dagsorden kan Danmark byde kraftfuldt ind på, lyder det i dag fra Novozymes’ topchef, Peder Holk Nielsen. Hans pointe, er, at vi råder over en unik kombination af et effektivt landbrug, stærke virksomheder inden for forarbejdning og forædling samt sofistikerede selskaber inden for blandt andet biokemi – og endelig har vi en lang tradition for forskning.

Det betyder, at vi i realiteten har et enestående pilot- eller testanlæg, hvor vi kan udvikle nye produktionsformer og teknologier, fordi vi er nogle år foran konkurrenterne i udlandet.

Man skal bide mærke i, at Peder Holk Nielsen fremhæver dette i nært samspil mellem de forskellige aktører i sektoren, og at han også taler om produktion. Man tager efter hans mening grusomt fejl, hvis man tror, at udvikling og innovation sker uden produktion. Flyttes den i stor skala til udlandet, ryger udviklingen og inovationen også. Og det vil jo være dumt, når verden er begyndt at komme hertil for at følge med i alle de ting, der de facto lykkes.