Landets største altanfirma var på overfladen en stor succes. Men bag kulisserne voksede en milliongæld frem

Det kom som en stor overraskelse, da det ellers så succesfulde firma Altan.dk i denne uge gik konkurs. Nye oplysninger viser dog, at de økonomiske problemer har stået på i månedsvis.

Så sent som i april 2023 udsendte Altan.dk et regnskab, som gav indtryk af en meget solid virksomhed. På det tidspunkt var Altan.dk imidlertid i fuld gang med at oparbejde en milliongæld til det offentlige. Thomas Lekfeldt

Set udefra var Altan.dk en meget succesfuld virksomhed.

Deres biler og stilladser har i årevis været meget synlige i det københavnske bybillede, hvor nye altaner er skudt frem på byens facader i et hastigt tempo.