Landbruget forsvarer modellen

Landbruget afviser, at deres andelsselskaber og andelshaverne slipper billigere i skat end andre selskaber. Men de ønsker ikke almindelig selskabsbeskatning.

Når den nye dansk-hollandske mejerigigant, Campina Arla, med tiden bliver et rent dansk selskab, vil den hollandske del af forretningen komme i ly af den særlige lave danske andelsbeskatning.

Arlas administrerende direktør Åke Modig har da heller ikke lagt skjul på, at det er en af årsagerne til, at fusionsparterne har valgt at placere det fællesejede andelsselskab i Danmark.

Andelsselskaber som Arla og Danish Crown, der begge omsætter for omkring 40 milliarder kr. om året, slipper med en en reel beskatning på 6-7 pct. af deres overskud, hvor aktieselskaber af samme størrelse må slippe over 30 pct. af overskuddet til skattefar.

Chefer på barrikaderne
Spørgsmålet om andelsselskabernes særlige beskatning er sprængfarligt stof, og at sagen tages op i forbindelse med fusionen af Arla og Campina, får landbrugets topchefer op på barrikaderne.

De påpeger, at det er helt forkert at se isoleret på selskabernes beskatning.

»Man skal se på den samlede beskatning af virksomheden og dens ejere. Og ser man det under et, er der næppe meget stor forskel i beskatningen i forhold til aktieselskaber,« siger formanden for Danske Slagterier og næstformand for andelsselskabet Danish Crown, Bent Claudi Lassen.

Han påpeger, at andelsskattens beskedenhed skal sammenholdes med, at de udlodninger, landmændene får fra selskaberne, beskattes som personlig indkomst, hvor udbytte fra de hårdere beskattede aktieselskaber beskattes lempeligere hos aktionærerne.

Formand advarer
Selvom Bent Claudi Lassen ikke ser nogen nævneværdig forskel i den samlede beskatning i andelssektoren og i aktieselskaber, advarer han kraftigt mod at erstatte andelsskatten med almindelig selskabsskat.

»Det unikke ved det danske andelssystem er, at andelsselskabet kan køre med et relativt lavt egenkapitalniveau, og at der ikke stilles store kapitalkrav til den enkelte landmand.

Andelsselskabet er den unge landmands bedste argument, når han går i banken for at låne penge. For banken ved, at han er forpligtet til og sikker på at kunne afsætte sine produkter til et andelsselskab.

Hvis man afskaffer andelsbeskatningen, vil man belaste den unge landmand med større krav fra bankernes side og få usikkerhed på afsætningssiden.

Endvidere skulle andelsselskaberne opbygge en større egenkapital, så de ikke kunne udbetale så meget til deres ejere. Det ville rive tæppet væk under mange unge landmænd - og statskassen ville ikke engang få noget ud af det,« siger Bent Claudi Lassen.

Fordel for samfundet
Arlas formand Knud Erik Jensen mener heller ikke, at andelsselskaberne og deres ejere slipper billigt i skat i forhold til andre. Han har svært ved at se det odiøse i andelsbeskatningen, og han mener, at den danske andelsbevægelse er en fordel for samfundet.

»Se på de børsnoterede landbrugsselskaber i udlandet. Der får bønderne en lav mælkepris, mens vi altid har kunnet hjælpe den enkelte landmand med at få en højere råvarepris,« siger han.

Hvad ville der ske, hvis man afskaffede andelsskatten?

»Så ville det være svært at skaffe kapital. Så måtte man hente pengene på børsen, og så ville man have svært ved at bevare formålet med at have indflydelse på forædlingen af sine varer. Jeg mener, at det er gavnligt, at vi har nogle andelsselskaber, som kan opbygge nogle virksomheder, der er salgkraftige internationalt. Men det er jo ikke det mest populære i Danmark,« siger Knud Erik Jensen.

Det er der jo også andre danske virksomheder, der har formået!

»Ja, men ikke inden for fødevarer.«