Lad Europas syge banker krakke

Bankerne i Europa låner ud til de forkerte ting, og derfor går vores produktivitet tilbage, siger anerkendt tænketank. Ros til Danmark for at turde lade banker gå ned.

Daniel Gros langede ud efter den europæiske banksektor, da han i går deltog i Dansk Industris konference om vækst i Europa. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det sker så sjældent, at nogen roser de danske bankpakker, at man hører opmærksomt efter, når det sker.

Især når rosen kommer fra chefen for en af Europas tungeste tænketanke.

Men banklukninger er en god ting, og vi burde have flere af dem i EU, mener Daniel Gros, som er direktør for CEPS, Centre for European Policy Studies.

»Det er en god ting, fordi det sikrer, at markedet for bankkreditter faktisk virker,« forklarer Gros, som i går besøgte Danmark for at tale på en konference arrangeret af Dansk Industri om vækst i Europa.

Banklukninger er ellers noget, man har kæmpet ihærdigt for at undgå i EU, fordi det gør det endnu sværere for de overlevende banker at skaffe finansiering, og det går ud over erhvervslivet. Men Gros vil have mere marked, og ikke mindre marked, i Europa.

»Ja, det vil gøre bankfinansiering dyrere, men det er godt, for så vil prisen afspejle risikoen. I dag arbejder bankerne med en implicit statsgaranti, og derfor får de deres penge for billigt,« forklarer Gros.

Og så gør bankerne sig ikke umage nok med hvem, de låner ud til.

»Bankerne finansierer de forkerte sektorer; deres finansieringsomkostninger bør afspejle den reelle risiko ved deres udlån,« siger Gros.

»Og Danmark er det eneste land i Europa, hvor der har været banklukninger, der omfattede haircut til almindelige långivere. Det er stort set det eneste land, hvor man har ladet banker gå ned.«

Problemet med alle de statsgaranterede banker i Europa er ikke kun, at de låner ud til de forkerte ting. De trækker også tæppet væk under de forkerte.

»Givet at bankerne ikke må gå ned, og at de ikke kan tage tab, så kan de ikke lukke virksomheder, som ikke er levedygtige. Men da de skal indskrænke deres långivning, vælger de at opsige lån til virksomheder, som er i stand til at betale, altså levedygtige virksomheder. De tør simpelt hen ikke opsige lån til ikke-levedygtige virksomheder. Situationen er ekstrem i lande som Grækenland og Spanien men findes i mildere form overalt.«

Lad bankerne selv om det

Bankernes tilbøjelighed til at holde hånden under syge virksomheder kan være en grund til Europas produktivitetsproblemer.

»Vi har negativ tilvækst i faktor­produktiviteten; vi putter mere arbejde og kapital ind, men får mindre produktion ud. Det er et meget mærkeligt fænomen, som desværre har stået på i tre-fire år nu. Men en del af forklaringen kan være, at bankerne har svært ved at allokere ressourcerne til produktive formål,« siger Gros.

Gros og hans tænketank har under finanskrisen opnået status som højt anerkendt meningsdanner, men også som det, man på tysk kalder en »Querdenker«; én der tænker på tværs af de faste mønstre.

Og Gros lever helt op til renommeet, da vi spørger ham, hvad Europa skal leve af i fremtiden, og hvordan vi bevarer Europas fremstillings­sektor; et oplagt spørgsmål, skulle man mene, når nu han er inviteret til landet af DI.

»Jeg tvivler på, at det er en rigtig tilgang, men det er ikke en diskussion, jeg engagerer mig i,« svarer Gros.

»Lad bankerne om at finde ud af det! Jeg vil ikke fortælle dem, hvilke kreditrisici de skal tage og til hvilken pris. Jeg er optaget af in­effektiviteten i det finansielle system og fejlallokeringen af kapital.«

På konferencen diskuterede man bl.a. i en paneldebat, hvad man skal gøre ved, at EU hele tiden bliver brugt af medlemslandene som påskud for ubehagelige, men nødvendige reformer. Tidligere medlem af Europa-Parlamentet, nuværende MFer Eva Kjer Hansen (V) talte for, at man får »EU ind i borgernes hjerter«, hvilket fik Portugals ambassadør i Danmark til tørt at spørge, hvad hun så havde gjort for at få EU ind i danskernes hjerter.

Også her talte Daniel Gros for at lade markedet bestemme frem for at stille mere og mere detaljerede EU-krav til landenes finanspolitik.

»Man kan lade landene begå fejl. Hvis ingen (EU-lande, red.) må begå fejl, så er det, at vi bliver nødt til at have en EU-barnepige, som siger: »I må ikke have så stort et underskud«, eller »I skal gennemføre reformer«,« forklarede han.