Kvinder gider bare ikke investere (men det burde de)

Kvinders passivitet med deres investeringer kan godt spare dem unødvendige transaktionsomkostninger, men i det lange løb rammer det dem selv og deres drømme, mener Nordeas forbrugerøkonom.

Drømmene kolliderer med virkeligheden, dels fordi reformer af velfærdssamfundet betyder flere år på arbejdsmarkedet, dels fordi det lange liv på pension ganske ofte er med en ringere økonomi end forventet,« siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugsøkonom, Nordea Fold sammen
Læs mere

Fra tid til anden viser undersøgelser, at kvinder har større afkast på deres investeringer end mænd. Den slags resultater kommer hurtigt til at indgå i diskussioner om kønskamp og ligestilling. Men de indeholder også et helt andet og klarere budskab om spild i såvel den enkelte familie som i samfundsøkonomien.

For så vidt undersøgelserne er valide (det er de ikke altid), er den typiske forklaring på kvinders overlegenhed i f.eks. aktieinvesteringer, at de er relativt passive. Mænd har i højere grad en ide om, at de kan slå markedet. Det kan de sjældent, og i stedet kommer de til at betale en masse kurtage, som kvinderne sparer.

Men på det lange sigt er det ikke nogen dyd blot at være passiv. Her skal man løbende tilpasse porteføljen efter, hvordan den udvikler sig, hvordan ens behov ændrer sig, og hvordan risikofaktorer i omverdenen ændrer sig. Og desværre er kvinder også gennemsnitligt for passive som investorer, når de netop ikke burde være det.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom og afdelingsdirektør i Nordea, har bladret statistikker og undersøgelser igennem. Her er nogle udpluk:

  • Selv om boligen og det tilhørende lån er den største investering i mange hjem, er det som regel hovedforsørgeren – i de fleste tilfælde manden – der har det sidste ord med hensyn til valg af boliglånet. I Danmark er det sådan, at selv når kvinden er hovedforsørgeren, lader hun typisk manden træffe beslutningerne på dette felt.
  • I en nordisk undersøgelse, gennemført af TNS Gallup for Nordea i 2006 om private investorer, var kvinder klart overrepræsenteret i kategorierne »anti-investor« og »ikke-investor«. Til gengæld var langt de fleste i gruppen »superinvestor« mænd.
  • En undersøgelse fra Nordea Invest fra 2011 viste, at betydeligt flere kvinder end mænd ikke reagerer med omlægninger af porteføljerne under situationer med uro på finansmarkederne. Dette på trods af, at kvinder hyppigere end mænd har undladt at sprede deres risiko.
  • Kvinder bruger hyppigere end mænd almindelige opsparingskonti. Det er en placering, der bogstaveligt talt er statsgaranti for, men afkastet er også meget lavt.

For forsigtige

Så selv om kvinder ikke i samme grad som mænd lader sig friste til at spille lotto med aktieporteføljen, er der ingen tvivl om, at kvinder gennemsnitligt er for forsigtige – eller for ligeglade – med deres investeringer. Det kommer i det lange løb til at ramme dem selv, anfører Ann Lehmann Erichsen.

»Mange kvinders drøm er at kunne gå tidligt på pension, at kunne gå flere år på deltid og at have et selvvalgt hovedansvar for køleskab og børneværelse. Men drømmene kolliderer med virkeligheden, dels fordi reformer af velfærdssamfundet betyder flere år på arbejdsmarkedet, dels fordi det lange liv på pension ganske ofte er med en ringere økonomi end forventet,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Når kvinder investerer aktivt, gør de det på en anden måde end mænd. Kvinder går betydeligt højere op i, at investeringer skal være samfundsansvarlige. De er også villige til at ofre afkast på den konto, hvilket kan være nødvendigt, eftersom man begrænser sine investeringsmuligheder ved f.eks. ikke at ville investere i våbenindustri – mange globale koncerner, som indgår i almindelige aktieporteføljer, er aktive på den front.

På den anden side kan der også være et økonomisk merafkast fra de investeringer, som bliver regnet som samfundsansvarlige.

»Når vi ser på de geopolitiske udfordringer om miljø og ressourcer, som verden står overfor, vil det måske gå sådan, at de grønne investeringer på sigt også bliver de mest gyldne,« som Ann Lehmann Erichsen udtrykker det.