Kvinder går glip af milliarder i de kommende år

Danske kvinder går glip af formuer ved at investere forsigtigt og dermed med lavere forventet afkast på deres pensionsopsparinger over de kommende ti år. Kvinder tager markant mindre risiko end mænd på deres pensionsopsparing placeret i markedsrente.

Kvinder har udsigt til et markant mindre afkast på deres pensionsopsparinger, fordi de vælger en profil med lavere risiko end mændene. Niels Christian Vilmann

Danske kvinder risikerer at gå glip af milliarder af kroner over de kommende ti år. Milliarder som ellers kunne have forsødet deres alderdom.

Der er nemlig tale om afkastet på pensionsopsparinger, hvor kvindernes afkast er lavere end mændenes.