Kunder usikre på 2M-portefølje

Da det økonomisk trængte ventureselskab 2M Invest for 10 dage siden i ErhvervsBladet offentliggjorde navnene på

de 14 selskaber, der var udvalgt til at få fuld opbakning i fremtiden, gjorde de samtidig livet surt for resten af porteføljen.


Det

lidet eftertragtede stempel som B eller C-selskab hos 2M Invest har skaffet de fravalgte selskaber en del ekstra arbejde på

halsen. Usikkerheden breder sig hos porteføljeselskabernes ansatte og deres kunder, leverandører, banker og andre investorer,

der løbende kommer med spørgsmål om selskabernes fremtidsudsigter. Et af de fravalgte selskaber er NetPoint A/S

i København, der installerer og servicerer højhastigheds internetforbindelser på hoteller.


- Vi kan mærke,

at der er en vis nervøsitet for, hvordan vi klarer os, og det kræver noget ekstra benarbejde at vedligeholde tilliden

til vores samarbejdspartnere i øjeblikket, siger adm. direktør Ib Drachmann-Hansen, NetPoint A/S.



Flere penge

Også

hos IT Optima A/S, der udvikler IT-performanceudstyr, oplever man en stigende bekymring for virksomhedens overlevelse.


- Det

er blevet sværere at drive forretning på det seneste, og vi ville da gerne have flere penge fra vores investor, men vi

klarer os ganske fint også uden. I sidste ende tror jeg faktisk, det er sundt for os, siger adm. direktør Henrik Nørrelykke,

IT Optima.


Krisen hos 2M Invest har ifølge Henrik Nørrelykke ikke haft konsekvenser for forretningsplanen. 2M overholder

de på forhånd indgåede investeringsaftaler, hvilket bl.a. betyder, at IT Optima fik en kapitalindsprøjtning

på 2 mio. kr. 1. april. Og til oktober indløber de sidste 2 mio. kr. fra 2M Invests slunkne pengekasse. Ifølge forretningsplanen

giver IT Optima overskud fra og med 2003.



mindre ambitiøsHos NetPoint derimod har problemerne hos 2M Invest givet

anledning til justeringer i strategien. Vækstambitionerne er skiftet ud med mere jordnære målsætninger om

overskud på bundlinjen.


- Vi er gået fra en aggressiv vækststrategi til et mere moderat ambitiøst projekt,

hvor indtægtspotentialet er mindre end tidligere, siger Ib Drachmann-Hansen, NetPoint A/S.


Nedjusteringerne har ført

til, at selskabet i starten af året måtte fyre en tredjedel af medarbejderne, så de nu er 12 ansatte i selskabet. NetPoint

har til dato installeret højhastighedsforbindelser i 4000 værelser på 26 skandinaviske hoteller.


Den ændrede

strategi betyder dog også, at NetPoint forventer at nå break-even mere end et halvt år før oprindeligt planlagt,

nemlig allerede om et par måneder.


Det er stadig ikke afgjort om 2M Invest får den nødvendige kapital til

at fortsætte sine aktiviteter som ventureselskab.