Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De sidste nøgletal om den amerikanske økonomi forud for præsidentvalget 8. november viser fortsat positive takter.
Der bliver skabt job, arbejdsløsheden falder og lønningerne går op. Selvom nye job ikke bliver skabt i helt samme tempo, som økonomerne havde forventet, peger pilen dog på, at en amerikansk renteforhøjelse lurer om hjørnet til december.
Antallet af nye job skabt uden for landbruget voksede med 161.000 i oktober, mens den officielle arbejdsløshed faldt en smule fra fem til 4,9 pct. Samtidig voksede lønningerne med 2,8 pct. Det er den højeste stigning siden finanskrisen.
»Det øger helt klart sandsynligheden for, at den amerikanske centralbank kommer på banen til december. Det, de signalerede ved det seneste rentemøde i onsdags, var, at grundlaget for en renteforhøjelse er blevet styrket, fordi vi har set, at de økonomiske nøgletal er blevet bedre, som indikerer at væksten i andet halvår er blevet bedre end i første. De valgte at holde renten i ro, og det skyldes nok den amerikanske præsidentvalgkamp,« siger Mikael Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank.
I den amerikanske valgkamp har økonomien ikke spillet en særlig stor rolle de seneste uger, mens stigende økonomisk bekymring tidligere er blevet brugt som forklaring på, at Republikanernes præsident kandidat Donald J. Trump er populær blandt den fattige hvide del af befolkningen.
Trump har blandt andet haft fokus på, at amerikanske produktionsjob forsvinder ud af landet. Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, har på sin side talt om de mange nye job, der er blevet skabt i USA siden 2010.
Den seneste jobrapport får dog næppe indflydelse på valgets udfald.