Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nedgraderingen af Grækenland sender landet ned i den dårligste ende af junk-ratede lande. Kun to lande har en mere ustabil økonomi end Europas sorte får.
Det er kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor's (S&P), der som et af de tre toneangivende bureauer giver lande og virksomheder en karakter, der beskriver sikkerheden for, at de kan betale deres lån tilbage.
Og det er mildest talt ikke særlig sikkert i Grækenlands tilfælde. Onsdag sænkede S&P den græske rating fra B- til CCC+. B- er i forvejen en meget lav rating, som udtrykker meget lille tillid og er langt inde i det tvivlsomme territorium, som hedder junk - obligationer af spekulativ karakter og med meget lav sikkerhed.
Nedgraderingen gør Grækenland til en del af en lille og meget lidt eksklusiv klub. Mens otte lande har en rating, der hedder B-, er der nemlig kun tre lande i verden, som er ratet dårligere end det.
Helt i bund ligger Ukraine med ratingen CC, som er bare et trin over den dårligste rating, der findes på S&P's skala, nemlig C.
Over Ukraine ligger Venezuela med CCC og som verdens tredjedårligst ratede land altså nu Grækenland med CCC+.
Danmark er i øvrigt et af bare 12 lande, som kan sole sig i den bedst mulige kreditvurdering, AAA.
Se den samlede liste over de lavest ratede lande hos S&P herunder:
Ghana B-
Hviderusland B-
DR Congo B-
Burkina Faso B-
Belize B-
Jamaica B-
Egypten B-
Libanon B-
Grækenland CCC+
Venezuela CCC
Ukraine CC