Kulturarv på nettet

Rigsarkivet vil blive stadig mere digitaliseret, og det vil være til fordel for både forskere og almindelige brugere. Det forudser rigsarkivar Johan Peter Noack, der ikke frygter konsekvenserne af en udflytning af Rigsarkivet til provinsen. 420 år på øen i byen

Uanset hvor Rigsarkivet ender med at blive placeret, vil nye muligheder for digital betjening af brugerne skabe helt nye fordele, både for forskere og almindelige borgere, siger rigsarkivar Johan Peter Noack.

Hermed lægger han sig helt på linie med kulturminister Brian Mikkelsens (K) visioner for den fremtidige betjening af videnskabsmænd, slægtsforskere og andre brugere, der ønsker at dykke ned i de 150 hyldekilometer med utrykte kilder til ikke mindst fædrelandets historie.

»Hvis du f.eks. interesserer dig for en bevilling til en kongeligt privilegeret kro, så vil vi kunne finde den frem. Og så vil du kunne få den over internettet,« forklarer Johan Peter Noack.

Rigsarkivaren tilføjer, at det nogle gange - og særligt for videnskabelige forskere - stadig vil være nødvendigt at sætte sine ben rent fysisk i Rigsarkivet. Men fordelene vil være større og flere:

»Det er klart, at flytter man Rigsarkivet til et eller andet sted i provinsen, jamen, så vil det være mere bekvemt for dem, der bor det pågældende sted og vanskeligere for forskere i København. Men det vil være en fordel for andre. Og overordnet set vil det, vi vil kunne tilbyde i kraft af den digitale service, være en forbedring,« siger Johan Peter Noack.

Grundprincippet i dén udvidede digitale service, som altså både kulturministeren og rigsarkivaren forestiller sig, er, at Rigsarkivets dokumenter skannes, efterhånden som de efterspørges. Herefter mailes en kopi til den bruger, der har efterspurgt dokumenterne.

Fremgangsmåden betyder, påpeger Johan Peter Noack, at Rigsarkivet får foretaget en løbende digitalisering af de mest interessante dele af Rigsarkivets beholdning - i stedet for den økonomisk set helt håbløse model med at indskanne samtlige dokumenter i ét hug. Ifølge en undersøgelse, som Rigsarkivet selv i sin tid foretog, vil en sådan indskanning nemlig være rasende dyr: 2.4 mia. kroner i 1996-priser - eller langt mere end selv den dyre, nu skrottede, plan for et nyt rigsarkiv i Ørestaden ville have kostet.