Kryptovaluta skaber klimakatastrofer

Mens interessen for virtuelle valutaer er eksploderet siden en kurshimmelflugt tidligere i år, blinker advarselslamperne i international bankorganisation. Kryptojagten kan blive en miljøkatastrofe.

Foto: ALESSANDRO BIANCHI. Bitcoin-mining har udviklet sig en industri, hvor kæmpe computercentraler udvinder de virtuelle mønter i døgndrift. Og det er ikke kun i USA og Østeuropa - men også, som her, i Firenze.
Læs mere
Fold sammen

Det er et virvar af kabler, kølere og computerkabinetter - og hele maskineriet arbejder på højtryk. De er ved at udvinde kryptovaluta.

Ifølge en ny rapport fra nationalbankernes fælles institution, BIS, er de imidlertid også ved at orkestrere en miljøkatastrofe.

For mens udvindingsprocessen skal skabe tillid til de digitale valutaer, så der ikke er behov mellemmænd som banker, så har den så store omkostninger, at det kan få alvorlige konsekvenser for planeten.

Kampen om kilowatt-timer

Konkret handler udvindingsprocessen, også kaldet mining, om, at computere gør valutaen gangbar, ved at kappes om at løse komplekse matematiske problemer ved hver transaktion. Den, der kommer først med et svar, som de andre computere godkender, understøtter transaktionen og vinder nye mønter for besværet.

Som al anden minedrift er krypto-mining imidlertid ikke uden ofre. Computerkapløbets elforbrug er nu nået et niveau, der kan sammenlignes med en mellemstor handelsnation som Schweiz, skriver BIS. Og det kan skabe problemer.

»For at sige det simpelt, jagten på decentral tillid er hurtigt blevet en miljøkatastrofe,« konstaterer den internationale institution.

Gennem de senere år er udvindingen af virtuel valuta, også kaldet »mining«, gået hen og blevet big business, ikke mindst på grund af Bitcoins kursmæssige himmelflugt i slutningen af sidste år. Det betød dengang, at den virtuelle mønt blev handlet for lige under 20.000 dollar per mønt.

Nu er kursen nede omkring 6.500 dollar.