Krisehjælp sikrer EUs vækstpakke

Vejen er banet for den endelige vedtagelse af en vækstpakke, efter Spanien og Italien har fået nye lånebetingelser og et stærkere bolværk mod finansmarkedets stormvejr.

Tysklands kansler Angela Merkel gav sig en smule og imødekom nogle af Italiens premierminister Mario Monti og Spaniens krav om krisehjælp. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHN THYS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens trioen bestående af statsminister Helle Thorning-Schmidt, Europa-Rådets præsident Herman Van Rompuy og EU-kommissionsformand Jose Manuel Barroso med smil på læberne erklærede, at vækstpakken var så godt som i hus, mødtes euro-landene til endnu en runde i de langstrakte forhandlinger natten til fredag.

Italien og Spanien blokerede nemlig for en endelig aftale, indtil der blev truffet en beslutning om, hvordan de kriseramte lande skal sikres mod de tårnhøje renter på landenes statsobligationer.


Efter yderligere godt tre timers forhandlinger kunne EUs præsident Herman Van Rompuy klokken 4.30 erklære, at der er enighed om vækstpakken, og at Italiens og Spaniens krav om hjælp til nødlidende banker uden om statskasserne er imødekommet. De værst stillede pengeinstitutter kan fra  december få en håndsrækning fra redningsfonden ESM. Som reglerne er i dag, sendes pengene til en mellemstation i staterne. Det ville betyde, at nødhjælpen på flere hundrede milliarder kroner til Spanien skulle regnes som en del af nationalgælden.

"Dermed kan redningsfonden direkte intervenere for at berolige finansmarkederne," siger Herman Van Rompuy ifølge Ritzau på fyens.dk.Italiens krav i nat lød ifølge den italienske finansavis Linkiesta, at der skal indrettes et automatisk bolværk mod finansmarkedets tårnhøje renter på kriselandenes statsobligationer. Det skal ifølge de få detaljer, der var sluppet ud sent i nat, indrettes således, at EUs krisefond ESM automatisk skal foretage opkøb af obligationerne, når rentespændet mellem tyske og italienske obligationer når et bestemt punkt.

"Der er en hel række muligheder for indgriben. Det bliver en opgave for Den Europæiske Centralbank, euro-landene og Kommissionen at spille det rigtige kort på det rette tidspunkt," sagde Jean-Claude Juncker, premierminister i Luxembourg og formand for euro-gruppen ifølge Bloomberg efter forhandlingerne tidligt fredag morgen.

Den franske præsident Francois Hollande sagde sent torsdag på sit pressemøde, at der var brug for at komme de gældsplagede lande i møde. Han afviste samtidig al snak om, at vækstpagten blev holdt som gidsel af Spanien og Italien.


”Det er vigtigt, at vi får lavere renter for Italien og Spanien, end vi har i øjeblikket. Euro-zonen kan ikke eksistere på den nuværende måde, uden at vi har en bank-union og en finans-union,” sagde Francois Hollande.Hovedparten af de 900 mia. kroner til pakken kommer dog fra initiativer og fonde, der allerede er afsat. Ifølge Berlingske lød udkastet til sluterklæringen på, at 75 mia. kroner i nye midler pumpes i Den Europæiske Investeringsbank. Dermed er bankens samlede udlånskapacitet gearet til at blive øget til 450 milliarder kroner. Det skal, set i det store billede, skabe nye investeringer i EU-området for 1350 mia. kroner, lød det i udkastet.