Kreditorerne føler sig ofte snydt i konkurser

Kreditorer vil altid føle sig lidt snydt i forbindelse med en konkurs, for det kan være svært at afsætte aktiverne i et selskab til en rimelig pris, siger advokat Peter Krarup.

Situationen i Michael Mathiesens selskab Cellpoint, hvor den store kreditor Castle Creek, beskylder selskabet for at have flyttet aktiver ud af det i forbindelse med en betalingsstandsning, er ikke usædvanlig.

Ofte er kreditorer kede af og oprørte over, at de ikke får alle deres penge ud af et selskab i forbindelse med en konkurs, fastslår advokat Peter Krarup, der i 12 år primært har beskæftiget sig med konkurser hos advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere.

Han vil ikke kommentere den konkrete sag, som omhandler det amerikanske Cellpoint Inc., og som i øvrigt ikke er gået konkurs, men i dag ikke har nogle aktiviteter udover at bestyre rettighederne til nogle mobiltjenester.

»Det, der ofte sker i forbindelse med en konkurs, er, at man står med et varelager eller andre aktiver, som ikke har nogen reel værdi for tredjemand, og så er det svært at afsætte dem,« siger han.

Han eksemplificerer det gennem SystemForums konkurs. Her var der tale om et selskab med et softwareprodukt, E-faktura, som reelt kun havde værdi for bankerne i Danmark.

»Værdien af produktet var måske ti mio. kroner, men vi kunne kun få en halv mio. fordi der ikke var andre købere,« siger han.

Dertil kommer, at forløbet op til en konkurs ofte er ret følelsesladet. Ledelsen forsøger for det meste at holde selskabet igang til det sidste, og stikker ofte kreditorerne en hvid løgn eller to på vej mod bunden. Det fremmer ikke den gode stemning. Kuratoren, der bestyrer boet efter selskabet, skal være på kreditors side, men lige så ofte ser man på, om der kan reddes arbejdspladser gennem en bestemt handling. Og i Danmark er lønnede medarbejdere prioriterede højere end kreditorer,

Derfor vil man ofte sælge dele af selskabet billigere, hvis køberen samtidig vil påtage sig ansvaret for medarbejdernes lønninger.

»Ofte forhandler man med en pistol mod panden fra lønmodtagerorganisationerne, og hvis medarbejderne går hjem, kan værdierne i et selskab hurtigt smuldre,« siger Peter Krarup.