Kraftcentre skal holde skatten nede

Læs mere
Fold sammen
Det nye Danmarks-kort er nu ved at være på plads. De godt 270 kommuner bliver til omkring 100 kommuner.

I provinsen får en række ganske store kommuner - "kommunale kraftcentre" - som vi kalder dem i den artikelserie, der indledes i dagens avis.

Erhvervsudviklingen går stærkt i disse år. I jyske, fynske og sjællandske provins- og stationsbyer oplever vi, hvordan mange produktionsvirksomheder flytter arbejdspladser til lavtlønslande.

Nye arbejdspladser opstår, men sjældent der, hvor de gamle nedlægges. De nye job i salg, markedsføring og produktudvikling placeres i Storkøbenhavn, Århus, og i trekants-området. Sønderjylland, Nordjylland, Djurs, store dele af Fyn, Sydsjælland og Lolland-Falster forvandles til udkantsområder uden erhvervsaktiviteter.

Vi ser effekten på ejendomsmarkedet. Hvor et hus eller en lejlighed i København kan sælges på en uge, er der "liggetider" på i gennemsnit seks måneder i Herning. Og i Sæby i Nordjylland er det i praksis umuligt at sælge et klassisk dansk parcelhus fra

70´erne.

Det er vigtigt, at der tages hånd om erhvervspolitikken og erhvervsudviklingen i de nye storkommuner.

Kommunerne kan ikke skabe levedygtige private arbejdspladser, men de kan bidrage til at skabe bedre rammebetingelser for de lokale erhvervsliv. F. eks. ved at udlicitere offentlige serviceopgaver. Og ved at hæve kvaliteten i deres forvaltning og virksomheds-kontakt.

De kan også bidrage med viden til erhvervslivet i nye erhvervscentre. Men som det fremgår af dagens forside-artikel skal man ikke på forhånd gøre sig for store forhåbninger i den retning.

De nye kommunale kraftcentre kan bedst bidrage til landets udvikling ved at øge effektiviteten, så kommuneskatterne holdes i ro. Mislykkes denne opgave, vil reformen være en kæmpefiasko. Steno