KPK klart bedst til at tjene penge

Overskud. Mors-virksomhed tjente i sit seneste regnskabsår 262.000 kr. per ansat det ligger væsentligt over gennemsnittet for de analyserede virksomheder.

Der er mange tendenser, der gør sig gældende i vinduesbranchen i disse år.

Én af dem er, at træ/alu vinduet fortsætter sin sejrsmarch, mens trævinduer er tæt på stagnation. En anden er, at flere og flere danske producenter har fået øjnene op for de lukrative markeder i Storbritannien og Irland med stor eksport til følge.

KPK Døre & Vinduer A/S på Mors er endnu ikke for alvor begyndt at markedsføre træ/alu vinduer. Virksomheden er godt nok medejer af produktionsselskabet Dansk Vindues Industri i Farsø, men salget er ikke for alvor kommet i gang.

Men eksport?

Heller ikke. KPK satser helhjertet på hjemmemarkedet med sine vinduer i fyrretræ, der er det altafgørende produkt på fabrikken.

Uændrede priser og leveringMen der er tilsyneladende penge i at trodse trenden. I hvert fald er virksomheden den klart bedste blandt de analyserede virksomheder til at tjene penge på sine aktiviteter, og så må man nødvendigvis stille spørgsmålet: Hvor meget har I hævet jeres priser? til grundlæggeren Karl Peter Sørensen.

- Vi går ind i det nye år med uændret prisstrategi. For niende år i træk går vi ud med uændrede priser. Nogle gange kan man via medierne få det indtryk, at leverandørerne af byggematerialer sætter priserne mærkbart i vejret, men det er ikke et billede, jeg kan genkende. Vi har ikke noget monopol på vinduer, og jeg kan ikke se, at der skulle være plads i markedet til væsentlige prisstigninger, siger han.

I dag har Karl Peter Sørensen overladt ansvaret for den daglige drift til en sideordnet direktion bestående af Jørn Sørensen og Henrik Nyby.

Lange leveringstider som følge af byggeboomet kender Karl Peter Sørensen tilsyneladende ikke til. KPK opererer med fem ugers leveringstid, og det har fabrikken gjort længe.

Netop kort leveringstid ser Karl Peter Sørensen som en af de væsentligste konkurrenceparametre.

Direktøren afviser, at virksomhedens afkastningsgrad har sammenhæng med et lavt investeringsniveau.









- Vi investerer, når der er et behov, for så er der naturligvis fornuft i det, men man skal altså ikke investere, hvis der ikke er noget behov for det, siger han.

På spørgsmålet, om ikke det ville være fornuftigt at investere i at få gang i eksporten til for eksempel Irland og Storbritannien for ikke at lægge alle æg i samme kurv, svarer han:

- Det lyder meget besnærende med risikospredning. Vi har i forvejen en meget bred kundegruppe, og naturligvis ville vi blive ramt, hvis det danske marked kuldsejlede, men du kan altså ikke bare flytte en omsætning fra Danmark til England eller omvendt, hvis det ene marked går i sort. Hvem siger i øvrigt, at begge markeder ikke kan dykke samtidigt?