Kortmaskiner virker som de skal

Kortterminaler skal først være klar i 2005, siger Gerner Nielsen, direktør i Point, der laver betalingsterminaler, til kritikken af, at chipdankort endnu ikke kan bruges.

Hvordan kan det være, at jeres 7.000 dankortautomater stadig ikke kan læse de nye chipdankort, som mange allerede har?

»Vi har aldrig lovet, at maskinerne ville virke, når de første chipkort kom. Planen har hele tiden været, at de skulle være klar til at køre chipkort pr. 1. januar 2005. Men samtidig er bankerne nødvendigvis nødt til at sende de 3,6 mio. nye kort ud gennem en længere periode. De kan jo ikke sende dem alle sammen ud 31. december.«Men jeres kunder har vel købt de nye terminaler for at kunne køre de chipkort, så hvordan kan I sælge en maskine, som endnu ikke er blevet godkendt af PBS, VISA og Masters til at modtage kortene?

»Vi er jo godkendt til magnetstribe, så der er ingen problemer i at køre kortene i terminalerne. Desuden har vi booket tid til godkendelsesproceduren af chip og forventerat blive godkendt.«Men hvorfor er I, som to ud af tre danske leverandører til markedet, endnu ikke godkendt af PBS, VISA og Masters?

»Det er nu engang sådan, at et selskab skal være det første til at få godkendt chip'en, som vi andre skal bruge, for at få vores godkendelse. Sådan en chip koster uhyggeligt mange penge at få godkendt, så vi vil have en chip, som vi ved fungerer, og det tager altså tid.«Når godkendelsen kommer, skal butikkerne så til at vente på at få maskinerne opgraderet?

»Nej, selve opgraderingen tager ca. otte minutter. Vi kan selvfølgelig ikke opgradere alle på én dag, men det vil ske hurtigt.«Der har været kritik fremme om, at det kommer til at tage længere tid at betale med de nye chipkort?

»Rytmen bliver anderledes, fordi tingene er ændret. Kortet skal blive siddende i maskinen under transaktionen, tallene er flyttet ifølge internationale standarder, og pinkoden skal først tastes, når beløbet er til stede. Men det behøver ikke at betyde en længere transaktion totalt set.«