Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
NCC Roads A/S' afdeling for råstoffer udvider igen og køber virksomheden Tjæreborg Sten & Grus. Med overtagelsen følger grusgraven, maskiner og fem medarbejdere. Købsprisen offentliggøres ikke, men det er anden gang inden for kort tid, at NCC køber danske grusgrave. NCC købte i december seks grusgrave på Fyn. »Købene er et led i NCC Roads' strategi om at være markedsledende og samtidig sikre forsyningssikkerheden til egen asfaltproduktion i udvalgte geografiske områder,« siger adm. direktør Thomas Rask Jensen, NCC Roads A/S.
Rolf Barfoed vokser
Rolf Barfoed koncernen har igen været på opkøb i København og Odense. Der er erhvervet tre større ejendomme til en samlet værdi af cirka 200 mio. kr. De to af ejendommene er fuldt udlejede kontorejendomme i Hovedstadsområdet. I den ene er hovedlejer elselskabet NESA, mens den anden opføres til brug for et stort internationalt IT-selskab. Ejendommene er erhvervet for yderligere at styrke koncernens aktiviteter i Storkøbenhavn, hvor der primo 2006 blev etableret en selvstændig afdeling, der siden er vokset og nu omfatter fire personer. Rolf Barfoed har tillige indgået aftale med det statslige ejendomsselskab Freja om køb af Munkebjergvænget 3-17 og 30-56 i Odense.