Korruptionsmistanke i Norsk Hydro

Undersøgelse. Norsk Hydro igangsætter undersøgelse at mystiske millionudbetalinger i Libyen.

Samtidig med, at det nye StatoilHydro mandag blev noteret på Oslo Børs, kommer Norsk Hydro med nyheden om at selskabet igangsætter en ekstern undersøgelse korruption i forbindelse med koncernens aktiviteter. Det skriver dagbladet.no.

Hydros koncernchef Eivind Reiten redegjorde for undersøgelsen på en pressekonference på Thon Hotel Opera i Oslo mandag morgen.

MillionbeløbI 2000 betalte Hydro i en faktura på 300 000 dollar i ’licensafgifter’ til et konsulentfirma i Libyen, som stred med Hydros eget etiske regelsæt.

To år senere kom en faktura fra samme konsulentfirma på 900 000 dollar. Men ved den lejlighed afviste Hydro kravet.

Den mulige korruptionssag drejer sig om Hydros virksomhed i Libyen, som Hydro overtog i forbindelse med opkøbet af Saga Petroleum i 1999. Virksomheden er nu overført til det fusionerede StatoilHydro.

- Hydros etiske regelsæt siger, at vi skal vide hvad enhver ydelse vi betaler for bliver brugt til. Det var ikke tilfældet her, sagde Eivind Reiten på pressekonferensen med reference til udbetalingen for syv år siden.

jlu