I »Squid Game«, Netflix’ største succes til dato, lokkes samfundets lavest placerede til at deltage i et makabert spil, hvor taberne bliver dræbt, indtil den sidst overlevende løber med en kæmpe pengepræmie. Få minutter inden han udånder, spørger det drabelige spils arrangør seriens hovedperson og vinder: »Stoler du stadig på folk? Efter alt det, du har været igennem?«
Seriens slutning minder mig om det, som adfærdsøkonomer kalder »the slow drip of everyday life«: At tilliden mellem mennesker er formet af daglige interaktioner med staten, naboerne, kollegerne. Tillid er ikke konstant. Den ændrer sig over tid.
USA havde i 1970erne et tillidsniveau på højde med det danske. Over 50 procent svarede dengang ja til spørgsmålet om, hvorvidt de stolede på deres medmennesker. Siden er tillidsniveauet i USA faldet støt til 30-40 procent, mens det i Danmark er steget til omkring 80 procent.
Alle, som interesserer sig for begrebet tillid, og hvad det betyder for et lands sammenhængskraft, bør lytte til det afsnit af Weekendavisens Lone Franks podcast »24 spørgsmål til professoren«, hvor hun taler med professor Peter Thisted Dinesen fra Københavns Universitet. Jeg blev så fascineret af at lytte til podcasten, at jeg kontaktede professor Thisted Dinesen og havde en interessant samtale med ham om emnet over en kop kaffe.
Et lavt tillidsniveau er et tegn på et splittet land. Nogle af de dårligst performede lande er Brasilien, Tyrkiet og Filippinerne, som ligger omkring ti procent eller under. Men også inden for EU er tilliden langtfra en selvfølgelighed. I Frankrig er niveauet på 20 procent.
Tillid får samfundet til at hænge sammen i de mange situationer, hvor regler ikke er veldefinerede. Mennesker er samarbejdsvillige fra naturens hånd, men der er en betingelse: Vi vil gerne samarbejde, men kun hvis andre også gerne vil. Limen virker kun, indtil vi bliver skuffede, det vil sige, at vi stoler på andre, indtil vi finder ud af, at vi ikke kan stole på dem.
Et højt uddannelsesniveau er afgørende for tilliden. Forskere har dog ikke endeligt konkluderet, om uddannelse gør folk mere tillidsfulde, eller om det er omvendt: At tillidsfulde mennesker er mere tilbøjelige til at tage en uddannelse. Tilliden til staten og politikerne er stærkt afgørende for tilliden til offentligheden og dermed til andre mennesker i samfundet.
Frie medier drevet efter journalistiske principper er vigtige, fordi de holder magthaverne på tæerne, og svindel, korruption og uduelighed bliver straffet. De sociale medier udgør til gengæld en risiko for det fundamentale tillidsniveau i et samfund. Hvem som helst kan påstå hvad som helst og ofte på falsk grundlag. Politikeres modstandere forholder sig skeptisk til de beskeder, som sendes. Sociale medier splitter et land og skaber en »os mod dem«-tilstand, som vi ikke mindst ser det i USA.
Tillid medfører, at vi lader os vaccinere, fordi vi stoler på, at andre gør det samme, og at det er godt for fællesskabet. Vi betaler skat, overholder færdselsreglerne m.m. Sat på spidsen er velfærdssamfundet et resultat af en høj tillid, og når man har et velfungerende velfærdssamfund, så stoler vi på hinanden.
Jeg begyndte for alvor at interessere mig for emnet tillid, da jeg skrev bogen »Samfundskontrakten« sidste år. Om den gensidige afhængighed mellem erhvervslivet og samfundet. Tilliden mellem os er samfundets usynlige lim, der kan forklare, hvorfor et land som Danmark på en række områder klarer sig bedre, end man kunne forvente. Fordi vi stoler på hinanden, kan vi spare kontrol på en række områder, vi sparer dyre advokater, der skal sikre alt ned i mindste detalje, vi har generelt meget lidt korruption, vi har tillid til vores samhandelspartnere.
Og har man prøvet at få en aftale i stand i lande med et lavt tillidsniveau, vil man opleve, at det tager længere tid og kræver mere detaljerede kontrakter, mens det i Danmark går stærkt. I de lande må man forudsætte, at man ikke kan stole på modparten, man må bruge tid på at opbygge tillid, og man må forberede sig på et fremtidigt tillidsbrud, allerede inden man indleder et forhold. I Danmark er tillid et udgangspunkt.
Tillid er en kæmpe fordel for erhvervslivet, og derfor er det vigtigt, at vi som bestyrelsesmedlemmer, ledere og investorer i virksomheder sikrer, at de opfører sig, så man kan have tillid til dem. Det modsatte af tillid er kontrol, og kontrol er både dyrt og paradoksalt nok også undergravende for tilliden. Kontrol ses som et tegn på, at vi netop ikke kan være tillidsfulde. Men det betyder også noget, at erhvervslivet såvel som almindelige borgere kan have tillid til det offentlige. At rettigheder respekteres, at spillereglerne overholdes, og at man kan stole på, at politikere og forvaltninger træffer beslutninger, som ikke bryder tilliden.
Derfor er det for eksempel også værdifuldt, at vi – uanset udfaldet – får belyst beslutningen om at aflive mink. Sådan en kommission er ikke billig, men kan den sikre, at tilliden til vores beslutningstagere er intakt, er den så rigeligt pengene værd. Forsvinder tilliden først, er det ikke en selvfølge, at vi får den tilbage. Og det kan blive rigtig dyrt. Også i mistet tryghed og glæde over det samfund, vi sammen har bygget op.
Som Gert Tinggard, professor i statskundskab, har udtalt: »Kontrol er godt, men tillid er billigere.«
