Kontormøbelfabrik oplever gyldne tider

Det kan lyde provokerende, hvis man hævder, at det går godt for kontormøbelbranchen. Det gør det nemlig

ikke. Tværtimod.



Alligevel er det ikke umuligt at finde fabrikker, som oplever gyldne tider. Omann Jun''s Møbelfabrik

A/S i Ølholm nord for Vejle er et af de lysende eksempler. I forrige regnskabsår var der to mio. kr. på bundlinien før

skat. I det endnu ikke offentliggjorte, seneste regnskab når resultatet op på 3,7 mio. kr.

Slaraffenland

Som

alle andre i branchen oplevede østjyderne gyldne tider, da hæve - og sænkebordene holdt sit indtog på de

danske kontorer i 1990erne.



Det var et slaraffenland, men det var også den hastige udbredelse af bordene, der fik møbelfabrikant

Bjarne Omann til at stoppe op. Udviklingen manede til eftertanke i Ølholm.



- Det var jo tydeligt for enhver, at det ikke

kunne blive ved. Og når man så tog i betragtning, at der i udlandet slet ikke var den samme interesse for disse borde,

måtte opbremsningen komme før eller siden, fortæller han.



Omann Jun''s Møbelfabrik havde indtil da med

succes redet med på hæve-sænke bølgen.



I dag ved de fleste i branchen, hvor svært det er at tjene

penge på ikke bare hæve - og sænkeborde, men på kontorarbejdspladser i det hele taget. Overkapaciteten er

stor.

FlexoI Ølholm valgte man for tre år siden at sadle helt om. Ganske vist fremstiller fabrikken et størrre

sortiment af kontorarbejdspladser, men det er ikke længere det drivende element. Det er i stedet en ny reolserie, virksomheden

sendte på gaden for tre år siden under navnet Flexo. Forhandlerne blev aktivt inddraget i udviklingsprocessen, og den

endte med noget af det mest fleksible, man næsten kan forestille sig.



Flexo, som netop er blevet videreudviklet i nye materialer,

er i den grad sammensat af få komponenter, at masseproduktion bliver en selvfølgelighed.



Vist findes serien i forskellige

bredder og dybder, men ellers er serien designet, så hylderne er ens, så top og bund er ens, så siderne er ens osv.

Man kan principielt vende og dreje reolerne som man vil - også som rumopdelere, idet modulerne er vedbare - de ser ens ud forfra

og bagfra.



Modulariteten er gennemført til mindste detalje.



Udviklingen har ikke alene medført en ekstrem

rationel produktion. Den giver også kunden fleksibilitet, idet der kan vælges frit mellem sokler, stålfødder,

hjul eller vægophæng. Valgfriheden gælder også diverse træsorter, hvis man ikke foretrækker den

nye kombinerede koksgrå/alu model. Så hører det i øvrigt også med til historien, at fleksibiliteten

er rykket ind i de enkelte moduler, hvor man kan flytte rundt på skuffer og skabe meget nemt, da de er konstrueret i indsatser.

Det betyder, at man helt uden brug af værktøj kan flytte rundt med disse indsatser.

Sid på hængemapperUdviklingen

har også resulteret i helt specielle nyskabelser som et rullende hængemappe-modul, der kan anvendes som siddemøbel.

Løsningen er meget enkelt.



Der placeres blot en hynde på modulet. Produktet retter sig i særlig grad til

kontorer med sparsom plads og, hvor der ikke er brug for langvarig siddekomfort.



På bare tre år er Flexo kommet til

at fylde 40 pct. af omsætningen hos Omann Jun''s Møbelfabrik. Virksomheden fremstiller nemlig også kontorarbejdspladser,

skranke etc. Men det er ikke længere disse produkter, der trækker væksten, selv om de ikke kan undværes.



Det

forklarer Ulrich Omann, den yngste generation ved roret på møbelfabrikken, der er i færd med et glidende generationsskifte,

således:



- I dag er det Flexo, som er døråbneren. Reolen trækker så typisk de andre ting med sig.

Det er et helt andet og bedre udgangspunkt, end hvis man dukker op for at sælge et hæve - og sænkebord. Den ensidige

fokus på pris fjernes.

UnderleverandørerVæksten i møbelfabrikken er ikke af en art, så

det kommer til at påvirke omgivelserne i Ølholm nævneværdigt. Fabrikken skal ikke være større, fastslår

Bjarne Omann.



Det skyldes dog så langt fra noget "BMW-syndrom", for vækstplaner findes skam på fabrikken.

Jobbene vil bare dukke op hos underleverandører i ind- og udland.



Administration, salg, konstruktion og logistik styres

fra Ølholm, hvor der såmænd også produceres, men de store mængder kommer fra underleverandørerne.



-

Vi kunne jo nemt komme til at investere os til en belastende overkapacitet. Det er langt mere fordelagtigt at lægge sine produktionskapaciteter

hos underleverandører, hvor de faste omkostninger er afholdt. Vi kommer ind og belaster blot de variable udgifter, forklarer Bjarne

Omann.



Han bruger fire nøgleord i driften af fabrikken: udviklingsevne, fleksibilitet, engagement og personlighed.