Konkursramt familie bag nyt logistikfirma

Læs mere
Fold sammen
Distribution af varer for dagligvarekæder og grossister er det, det nydannede Rygaard Transport & Logistik A/S, Grenå,

vil satse på. Men selskabet har indtil videre ikke skriftlige aftaler med nogen kunder.


- Vi vil også satse på

vore tre lagerhoteller i Grenå, Vejle og Ishøj. I Vejle varetager vi en stor del af Dandys lageraktiviteter, fortæller

Gert Rygaard, som sammen med søsteren Helle og faderen Jørn Rygaard tegner det nye firma.


Ifølge Gert Rygaard

mistede familien 22 mio. kr. på konkursen i Team Rygaard i januar. Familien Rygaard har nu skudt 7,5 mio. kr. i det nye selskab,

der har overtaget 75 trækkere og 120 trailer fra det konkursramte firma.


Stykgodsdelen i Team Rygaard er solgt fra til

Transportgruppen, og de danske fragtmænd skal ikke vente direkte konkurrence fra Rygaard Transport & Logistik A/S.


-

Vi har selvfølgelig kunder, der har mindre forsendelser, men det vil blive klaret i samarbejde med andre distributører,

siger Gert Rygaard.

Få afskedigelser

Han oplyser, at det konkursramte selskabs afdelinger i Brøndby og Risskov er

lukket, idet de var beskæftiget med stykgods. Ifølge Gert Rygaard har konkursen kun medført få afskedigelser,

fordi dele af selskabets aktiviteter blev solgt fra til Frode Laursen, Vitten, og


Johs. Rasmussen, Svebølle.


Det

nye selskab Rygaard Transport & Logistik A/S har omkring 120 medarbejdere. 15 af dem arbejder i afdelingen i Vejle, der disponerer

over 10.000 kvm.


Ti af dem er beskæftiget med lagerarbejder i Grenå, hvor selskabet har 9.000 kvm. I afdelingen

i Ishøj, der råder over 6.000 kvm lager, er der fem ansatte.


- Vi er optimister og har ikke mistet modet. Vi ser

fremad, siger Gert Rygaard, som står for de daglige transporter i firmaet, hvor faderen er direktør, mens søsteren

tager sig af bogholderiet.


Det konkursramte Team Rygaard var en fusion af Rygaard Transport, Grenå, og Team Transport,

Århus. Fusionen blev gennemført i november 2000.