Konkursbølgen fortsætter trods positive tendenser

Læs mere
Fold sammen
Selv om der i 2001 blev luget godt og grundigt ud i de danske firmaer, med stigning i antallet af konkurser på næsten

25 pct., så tyder alt på, at tendensen fortsætter i 2002. Antallet af konkurser stiger nemlig stadig.


I netop

overståede januar nåede 192 virksomheder at indgå konkursbegæring, viser de seneste tal fra Købmandsstandens

OplysningsBureau. Det er en stigning på 7,3 pct. i forhold til januar 2001.


Desuden har flere og flere virksomheder ondt

i økonomien. Trods stigende optimisme, så forventer Købmandsstandens OplysningsBureau, at antallet af konkurser

fortsætter i højt gear i 2002.


- Jeg vil blive meget overrasket, hvis vi ikke ser tilsvarende stigninger i 2002,

siger direktør Peter Juel-Berg, Købmandsstandens OplysningsBureau.


Han hæfter sig især ved, at flere

og flere virksomheder kører med en meget stram økonomi.


Og der er ikke noget, som tyder på, at udviklingen

i sundhedstilstanden er vendt. Tværtimod ser det ud til, at situationen forværres.


De seneste tal viser, at omtrent

hver tredje virksomhed i landet kører med permanent underskud. Hver femte er på konkursretning.



Tyndt grundlag

IT-branchen

er en af de brancher, som fortsat vil blive ramt af konkurser.


Her er antallet af konkurser steget fra 25 i perioden fra november

til januar 2001 til 49 i samme tre måneders periode i 2002.


Byggebranchen og hotel- og restaurationsbranchen er også

ramt. Ellers er det især nyetablerede selskaber, som er i farezonen. Der eksisterer stadig en lang række virksomheder,

som er startet på et tyndt grundlag. Deres overlevelsesmuligheder er stadig baseret på et potentiale, som ikke er set realiseret

endnu. Og som måske heller ikke bliver det.


- Der er et stort antal virksomheder, der kører med for store forventninger

til afsætningsmuligheder i fremtiden, siger Peter Juel-Berg.


Der er dog ikke tale om, at vi er i retning af noget, der

ligner situationen i starten af 1990''erne, hvor lavkonjunkturen tvang selv sunde virksomheder til at dreje nøglen om.


-

Der er ingen tvivl om, at forbrugerne har pengene. Spørgsmålet er, hvornår trygheden vender tilbage, så forbruget

kommer igang igen. Og endnu mere interessant er det, hvor lang tid de udsatte selskaber kan vente på, at situationen forbedrer

sig, siger Peter Juel-Berg.


Hos Danske Bank er man mindre pessimistiske. Her forventer man også en stigning, men dog en

mere moderat stigning i antallet af konkurser.


Seniorøkonom Steen Bocian vurderer, at den stigende optimisme vil få positiv

indflydelse på de udsatte virksomheders overlevelse.


- Vi vil sandsynligvis se en moderat stigning, men vores fornemmelse

er, at kreditorerne efterhånden ser mere positivt på fremtiden. Derfor forventer vi, at tilliden til virksomhederne vil

vokse i løbet af det næste år, siger Steen Bocian.