Konkurrencestyrelsen ind i Navision-salg

Efter kritik fra den britiske it-virksomhed Sage Group indleder Konkurrencestyrelsen en undersøgelse af Microsofts køb af den danske it-virksomhed Navision for cirka 10 milliarder kroner.

Læs mere
Fold sammen
Ifølge den daglige leder af Sage, Paul Stobbart, vil handlen skabe et monopol, som vil gøre it-systemer dyrere for små og mellemstore danske virksomheder.

Kontorchef i Konkurrencestyrelsen Hans Kierkegaard oplyser, at styrelsen vil være færdig med sin undersøgelse inden for 14 dage.

De danske fusionsregler kan ikke bruges til et eventuelt indgreb mod handlen. Derfor handler undersøgelsen om, hvorvidt der er grundlag for at bede EU-Kommissionen gå videre med sagen.

/ritzau/