Konkurrencestyrelsen ignorerer EU-opsang

Klagenævnet for Udbud, som fungerer som en dansk domstol på udbudsområdet, afgør sager i strid med EU-lovgivningen. Sådan

lyder den klokkerene dom fra Europa-Kommisionen i en såkaldt åbningsskrivelse til den danske konkurrencestyrelse. Men

trods opsangen fra EU vil Konkurrencestyrelsen ikke sætte kommunerne på plads.


I mindst seks tilfælde har danske

kommuner i strid med EU-reglerne undladt at sende rengøringsopgaver i frit udbud, og i stedet selv valgt deres egen favoritleverandør.

Klager fra konsulentfirmaet L.R. Service er i alle sagerne blevet afvist af Klagenævnet for Udbud, men sidste år slog kommissionen

fast, at den danske praksis er et brud på EU-reglerne.


"Den danske praksis betyder, at kommuner over hele landet vælger

deres favorit til de kommunale opgaver, uden hensyn til, om der er andre, der leverer ydelsen billigere og bedre. Det koster firmaer

millioner i tabte ordrer," siger direktør Peter Langkilde, L.R. Service i Køge, der gennem flere år anlagt

klagesager uden at få medhold.



Venter på kommissionen

Men på trods af, at Konkurrencestyrelsen har haft

næsten et år til at reagere på kommissionens skrivelse, er der ikke sket noget, og styrelsen har fortsat ingen planer

om at informere kommunerne. Argumentet er, at der er punkter i klagerne, som endnu ikke er afgjort, og før det er sket, vil styrelsen

ikke informere om de ting, der er på plads.


"Vi venter med at informere til kommissionen har lukket sagen," siger kontorchef

Merete Rasmussen, Konkurrencestyrelsen.


Dermed kan kommunerne fortsætte deres omgåelse af udbudsreglerne, og bliver

der klaget, vil klageren formentlig ikke få medhold. Trods EUs åbningsskrivelse har Klagenævnet for Udbud nemlig

ikke tænkt sig at ændre sin fortolkning af reglerne.


"Det kan være, at de (kommisionen, red.) har ret,

og det kan være, at vi har ret. Det må EF-Domstolen eventuelt tage stilling til," siger byretsdommer Hans Peter Rosenmeier,

der er en af tre juridiske repræsentanter i klagenævnets formandskab. Han har været med til at afvise flere af Langkildes

klager. Han kender til Kommissionens holdning, men han afviser at begrunde, hvorfor klagenævnet har anvendt en anden praksis.


"Det,

må jeg bare konstatere, er gjort. Jeg kan ikke sige andet - vi er ude af de sager," siger han.



I moralsk forfaldLic.

Jur. Peter Vesterdorf, EU-konsulent i Håndværksrådet, mener, at klagesagerne efter Europa Kommissionens afgørelse

skal begynde forfra.


"De bør gå om i klagenævnet," mener han, men påpeger samtidig, at det

kan blive svært for en klager at bevise, at man har lidt et økonomisk tab.


Peter Langkilde fra L.R. Service mener,

at Klagenævnet for Udbuds behandling af klagerne er stærk kritisabel.


"Som offentlig myndighed bør man

altid stræbe efter sandheden, og det er ikke tilfældet her. Klagenævnet er i moralsk forfald," siger han og henviser

til, at nævnet har behandlet hans klager på et helt andet grundlag, end det han har klaget over.


Hans Peter Rosenmeier

vil ikke kommentere denne anklage.


"Jeg vil ikke indlede noget, der ligner en polemik med ham," lyder det kortfattet

fra byretsdommeren.


Det er ikke første gang, at der rettes kritik mod Klagenævnet for Udbud. En to år gammel

Ph.d-afhandling af ekspert i udbudsret Steen Treumer peger på, at nævnet ofte beskytter det offentliges interesse - et

synspunkt flere virksomheder har erklæret sig enige i.