Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det har skabt bekymring for olieprisen og dermed den globale økonomiske vækst.
- Yemen producerer mindre olie end Danmark, men konflikten involverer væsentlige olieproducenter, forklarer chefstrateg i Carnegie Henrik Drusebjerg.
Yemen har beskyldt oprørerne for at operere som Irans forlængede arm, efter deres store utilfredshed med OPEC's beslutning om at fastholde olieproduktionen på 30 mio. tønder dagligt tilbage i efteråret.
- Iran har derfor en interesse i uroen og deraf stigende oliepriser. Derudover ligger Yemen ved Bab el-Mandeb strædet, der er det fjerde største shipping checkpoint i verden. Der sejles dagligt ca. 3,8 mio. tønder olie gennem strædet, en trafik der kan blive tvunget syd om Afrika og derved øge omkostningerne markant, forklarer strategen.
På trods af at Yemen er en ubetydelig olieproducent, kan en større konflikt i landet derfor få olieprisen til at stige og ramme væksten og dermed aktiemarkedet negativt.
Aktiemarkederne faldt da også torsdag i Asien og oliepriserne stiger pænt torsdag.
Prisen på en tønde Brent-olie ligger torsdag morgen yderligere 2,9 pct. højere i 58,11 dollar efter en stigning på 2,5 pct. onsdag.