Kommunereform bremser udlicitering

Efter to år med fald i den kommunale udlicitering regner servicebranchen med fortsat lav aktivitet. Udliciteringsprocessen vil stå i stampe, sålænge man diskuterer kommunalstruktur - og måske også bagefter.

Læs mere
Fold sammen
Kommunernes manglende vilje til at overlade serviceopgaver til private virksomheder vil hæmme udlicteringsprocessen, indtil den nye kommunalstruktur en gang er faldet på plads.

Det forudser servicebranchen, som må konstatere, at udliciteringsprocenten ikke har ændret sig de sidste 20 år.

»Jeg tror ikke, at der sker noget som helst foreløbig. Alle kræfter vil gå op i strukturkommission, og man vil ikke forsøge noget politisk vovemod på andre punkter overhovedet, før kommunestrukturen falder på plads,« forudser afdelingschef Ulrik Damm fra brancheorganisationen HTS.

Modstand i kommuner
Mandag kunne økonomiprofessor Martin Paldam fra Aarhus Universitet præsentere en ny undersøgelse, der viser, at udliciteringsgraden i kommunerne faktisk er faldet fra over 11,5 procent til under 11 i løbet af bare to år. Netop i den periode har den borgerlige regering ellers taget flere initiativer til at udbrede samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor.

»Men regeringen bestemmer ikke ret meget i kommunerne og amterne. Vi kan bare se på fritvalgsordningen, hvor vi bliver mødt af en mur af modstand i kommunerne,« siger Ulrik Damm. Han frygter, at heller ikke de kommende kommunesammenlægninger, vil sætte gang i udliciteringen.

»Mange kommuner begrunder den lave udlicitering med, at det er for vanskeligt, og at omkostningerne er for store i forhold til kommunens størrelse. Hvis kommunerne bliver større, så bortfalder i hvert fald det argument. Men store kommuner som København og Århus har jo ikke en større udliciteringsgrad end andre,« siger Ulrik Damm.

Han påpeger, at der først blev sat skub i udliciteringen i Sverige, da kommunernes pengekasserne var gabende tomme.

»Så blev man tvunget til at udlicitere. Det undrer mig, at kommunerne i dag kan snakke om forringelser, fordi de har færre penge. Men de går ikke ud og undersøger, om de penge, de bruger bliver brugt bedst muligt.«

Uheldige sager
Hos landets største udbyder af serviceydelser, ISS, kan divisionsdirektør med ansvar for offentlig service, Lars Søndergård, bekræfte de seneste års nedadgående tendens i den kommunale udlicitering.

Cirka en fjerdedel af ISS omsætning i Danmark vedrører den offentlige sektor. Andelen var faldende i 2002 og stagnerende i 2003.

»Det er en udvikling, der undrer mig. Vi kan tydeligt mærke, at det private marked for outsourcing rykker meget hurtigt. Men det halter med det offentlige. Det har måske noget at gøre med, at vi har haft nogle uheldige sager, og så har der generelt været politisk modstand. Der er ikke den politisk vilje i kommunerne, som man ellers lægger op til på Christiansborg,« siger Lars Søndergård, der også ser kommunalreformen som en klar hindring for yderligere udlicitering foreløbig.

»Men i sidste ende tror jeg, at større kommunale enheder vil skabe lidt bedre grobund for udlicitering. Med større enheder kommer man en armlængde væk fra lokalpolitiske hensyn, som jo vejer meget tungt i dag.«

ISS Danmark har de seneste år droppet forretningsområder som børnepasning og ældrepleje. Dels fordi det ikke var lønsomt, men også på grund af en politisk modvilje, der gav grimme skrammer i servicekoncernens image.