Kommissærernes søforklaring

Høring: Trods anklagerne og de verbale angreb mangler EU-Parlamentet stadig en rygende revolver i sagen om EU-Kommissionens udsættelse af sin fiskerireform og fyringen af den danske generaldirektør Steffen Smidt. I går forsøgte både landbrugskommissær Franz Fischler og personalekommissær Neil Kinnock forgæves at forklare og forsvare sig, men opnåede kun at gøre forvirringen større.

Læs mere
Fold sammen
BRUXELLES

For EU-Kommissionens britiske næstformand Neil Kinnock, figurerer timelange afhøringer af en nærmest frådende forsamling, af folkevalgte, i Europa-Parlamentet næppe på listen over foretrukne forlystelser. Men torsdag formiddag sad han der altså, EU's personalekommissær, oppe på podiet i det såkaldte budgetkontroludvalgs meget brune mødelokale for at forsvare sig, og forklare både om EU-Kommissionens udsættelse af den længe ventede fiskerireform, og specielt den efterfølgende forflyttelse af den danske generaldirektør Steffen Smidt.

Men ifølge Neil Kinnock har de to ting slet ikke noget med hinanden at gøre.

»Angrebene har været ondskabsfulde, og kommissionen er blevet urimeligt kritiseret af folk der burde vide bedre,« som han irriteret fik det sagt. »Jeg er tykhovedet, det er man nødt til at være i politik. Men de seneste uger har jeg lært meget om mennesker som jeg ikke kan lide.«

I et andet lokale i Europa-Parlamentet ikke langt derfra, sad landbrugskommissær Franz Fischler samtidig og blev udspurgt af fiskeriudvalget om samme sag:

Altså om hvordan og hvorvidt politisk pres fra den spanske regering og internt lobby-arbejde fra Spaniens ene EU-kommissær, påvirkede sidste måneds beslutning om først at skubbe fiskerireformen, og straks efter afslutte Steffens Smidts karriere i EU-Kommissionen. Som generaldirektør i EU's fiskeridirektoratet har Steffen Smidt ellers været hovedarkitekten bag et forslag til de seneste ti års største reform af den udskældte fiskeripolitik, der formentlig vil ende ud i en kraftig beskæring af netop den spanske fiskeflåde.

Også Franz Fischler afviste imidlertid, at der var nogen sammenhæng mellem hændelserne, der fandt sted inden for ganske få døgn, og landbrugskommissæren havde i øvrigt kun godt at sige om Steffen Smidts kvalifikationer. Faktisk var Franz Fischler - i hvert fald ifølge eget udsagn - blandt de sidste, der var blevet orienteret om sin danske topembedsmands skæbne, før rokaden mellem EU's generaldirektører blev effektueret.

Efter gårsdagens to høringer tegner billedet sig nogenlunde således.

- Den 8. november i fjor har Steffen Smidt et møde med Neil Kinnocks kabinetschef, Philip Lowe. Steffen Smidt selv bekræfter med et brev den 25. november samtalen og sit ønske om, at han ønsker at bevare sin stilling til udgangen af 2003 eller til 2004.

- Samme måned cirkulerer en hemmelig og fortrolig liste over mulige rokader i EU-Kommissionens top. Steffen Smidts navn figurerer - ifølge Neil Kinnock - på listen, men han bliver senere fjernet igen.

- I slutningen af januar træffer EU-Kommissionen formelt beslutningen om at gennemføre en større rokade i løbet af foråret, men chefstillingen i fiskeridirektoratet er fortsat ikke i spil.

- Søndag den 21. april telefonerer den spanske premierminister José Maria Aznar med EU-Kommissionens formand Romano Prodi. Forinden har også Spaniens EU-Kommissær Loyola de Palacio i et brev dateret 16. april i meget direkte vendinger advaret mod reformen. Efter samtalen ringer Romano Prodi samme dag videre til landbrugskommissær Franz Fischler med ordre om en såkaldt teknisk udsættelse.

- Mandag den 22. april beslutter EU-Kommissionen officielt at udskyde fiskerireformen med en måned. Og tirsdag den 23 april får Steffen Smidt for første gang siden sin samtale tilbage i november at vide, at han nu skal til at være en såkaldt højtstående konsulent i EU-Kommissionen, uden egentlige arbejdsopgaver.

Undervejs i forløbet er den hemmelige liste sågar blevet lækket på grund af et computer-nedbrud, forklarede EU's personalekommissær, der afviste så godt som alle anklager i fiskesagen, og at der skulle være begået fejl eller fiflet fra EU-Kommissionens side.

»Spørgsmålet er, om Spanien har forsøgt at udøve pres på et personspørgsmål, og det har de ikke gjort på noget tidspunkt. Det er kategorisk og krystalklart. Der er ikke noget bevis, der er ikke nogle indicier. Uregelmæssigheder er ikke et ord, man skal bruge i flæng,« fastslog Neil Kinnock og fortsatte: »Et stort land kan ikke presse EU-Kommissionen, i så fald vil EU-Kommissionens se bort fra det. Om fem dage vil i se et bevis på det,« forklarede personalekommissæren med henvisning til næste uges planlagte fremlæggelse af fiskerireformen.