Kommer vi nogensinde korruption til livs?

Intensiveret internationalt samarbejde mod korruption, nye anti-korruptionslove og virksom-hedernes egne modtræk tænder lys i mørket i kampen mod korruption – selv om den økonomiske magt flytter sig fra vest til øst og syd, hvor de mest korrupte lande findes, lyder det fra formanden for Transparency International.

Huguette Labelle, bestyrelsesformanden for Transparency International, nævner Kina og Brasillien som vækstlande, der gør en indsats for at bekæmpe korruption. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De nye vækstmarkeder for eksportvirksomheder fra Danmark og andre vestlige lande er blandt de mest korrupte i verden. Men selv små og mellemstore virksomheder skal ikke på forhånd give op i kampen mod korruption, når de begiver sig ud på nye eksportmarkeder. Det kan forekomme nytteløst at kæmpe imod korruptionen, men det er farligere at lade være.

Budskaberne kommer fra formanden for den globale vagthund og korruptionsbekæmper, Transparency International, canadiske Huguette Labelle, som Berlingske Business har mødt til et eksklusivt interview, da hun for nylig gæstede København.

Transparency International har kæmpet imod korruption i alle dens afskygninger siden sin stiftelse i 1993, da en tidligere ansat fra Verdensbanken, Peter Eigen, tog initiativet til interessorganisationen efter, at han havde set de mange negative konsekvenser af korruption i Afrika, hvor få ragede til sig uden, at det kom lande og deres befolkninger til gode.

Fradrag for bestikkelse

Dengang var det i mange lande stadig muligt at fratrække udgifter til korruption. Også i Danmark, hvor bestikkelse i form af kommission til mellemmænd var fradragsberettiget frem til år 2000. Men om der samlet set er blevet mere eller mindre korruption i verden siden 1993, har Huguette Labelle ikke svar på, for de tal findes ikke.

»Jeg ved det ikke, for der foregår så meget i det skjulte. Men vi ved, at der er meget mere pres på, end der nogensinde har været. Fra alle sider. Fra nye love, fra virksomheder, branchesammenslutninger, interesseorganisationer og Verdensbanken, som for nylig er begyndt at lægge bevismateriale åbent frem om de virksomheder, som Verdensbanken har udelukket fra samarbejde på grund af korruption,« siger Huguette Labelle.

Den globale økonomiske magt er ved at skifte fra vest til øst og syd, hvor de mest korrupte lande findes, og hvor mange vestlige virksomheder søger hen i jagten på vækst. Hvad betyder det for kampen mod korruption?

»Nogle af disse lande, for eksempel Kina og Brasilien, gør på nogle punkter et interessant stykke arbejde. Kina gør meget for at prøve at forebygge og bekæmpe korruption inden for landets grænser. Samtidig vedtog Kina i 2011 en lov, som gør det strafbart for kinesiske virksomheder at bestikke sig frem i udlandet. Hvordan den så bliver implementeret, har vi til gode at se. Brasilien har eksempelvis introduceret et meget transparent system for kontrakter med det offentlige, som lægger alle oplysninger frem i hele kontraktforløbet. Og Brasilien har også indført et udelukkelsessystem a la Verdensbanken, hvor virksomheder har bestukket nogen eller forsøgt på det, er udelukket fra at byde på offentlige kontrakter,« siger Huguette Labelle.

Hvorfor og hvordan det kan nytte at kæmpe imod korruption illustrerer Huguette Labelle, som er den fødte optimist, med et eksempel fra et af de nye vækstmarkeder, Vietnam. Her fik det globale transportfirma TNT nok af toldernes evindelige og ulovlige krav penge under bordet for at frigive varerne i tolden. TNT sluttede sig sammen med andre store transportfirmaer og gik til de vietnamesiske myndigheder. Ikke kun for at sige, at de ikke ville finde sig i det, men også at de havde en mulig løsning på problemet.

Højere gebyrer afløste bestikkelse

Transportfirmaerne tilbød at betale lidt højere gebyrer og afgifter i tolden mod, at de vietnamesiske myndigheder til gengæld gav de lavtlønnede toldere de ekstra indtægter som en lønforhøjelse. Og nok så vigtigt, at transportvirksomhederne skulle kunne følge pengene ved, at der blev indført elektronisk betaling, som de selv ville hjælpe de vietnamesiske myndigheder er med at få installeret.

Samtidig krævede transportfirmaerne, at der blev hængt skilte op i tolden med oplysning om, at krav om ekstra betaling var ulovlige – med et telefonnummer til indrapportering. Og sådan blev det.

»Hvis de førende i en branche eller de førende globale virksomheder på et eller andet område bliver enige om at gå sammen, når der er et korruptionsproblem i et land, så har de sammen magten til at skabe en forandring,« siger Huguette Labelle.

Hvad gør så eksempelvis danske virksomheder, som typisk er små- og mellemstore virksomheder, der er tvunget langt ud over grænserne for at vokse?

»De kan eksempelvis gå til større virksomheder, som de måske er underleverandører til, og bede dem om hjælp for at kunne operere i disse lande. Men de skal også i al deres eksterne kommunikation meget tydeligt gøre opmærksom på, at de er en nul-tolerance-virksomhed i forhold til korruption. Det vil hjælpe dem. Men vi skal også være realistiske. En enkelt virksomhed kan måske med held afvise at betale smørelse i tolden, men kan ikke alene ændre hele systemet,« siger Huguette Labelle.

Sig nej

Et af hendes hovedbudskaber er: Hellere sige nej til en ordre end at betale bestikkelse.

»Hvis du betaler, gør du dig medskyldig i svindel, og modparten vil hele tiden kræve mere og mere. Får du én gang stukket hånden ned i den kødhakkemaskine, riskerer du, at den tager hele kroppen. Ultimativt kan du miste din virksomhed, men det kan også gå ud over dit omdømme og din evne til at tiltrække de mest kvalificerede medarbejdere,« siger Huguette Labelle.

Vil den dag nogensinde komme, hvor du kan sige: Vi gjorde det. Vi fik udryddet korruption?

»Jeg ved ikke, om mit liv vil blive langt nok til det. Men der er sket betydelige fremskridt i kampen mod korruption. For 20 år siden var korruption ikke noget, man talte om. I dag har vi både en OECD- og en FN-konvention mod korruption. Vi har FNs Global Compact, som 8.000 virksomheder har tilsluttet sig, og lige for tiden spiller G20-landene en vigtig rolle. Sammen med strengere korruptionslove i flere lande med høje fængsels- eller bødestraffe giver det alt sammen grund til optimisme. Der er ikke én magisk løsning på problemet. Det er hel bunke forskellige tiltag, som til sammen kan begynde at gøre en forskel,« siger Huguette Labelle.