Kommentar: Nej, Falck kan ikke rense sig selv

BM
Topchef i Falck, Jakob Riis, må bede til de højere magter om hjælp til en flerårig renselsesproces. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Falck-koncernen er i færd med en møjsommelig, flerårig renselsesproces. Efter en skandale, som vil skrive sig ind i dansk erhvervshistorie -– den såkaldte Bios-sag med grimme pletter på det røde Falck-brand.

Det store spørgsmål er dog, om den tidligere så ikoniske Falck-virksomhed er i stand til at rense sig selv, både økonomisk og etisk. Om man selv kan bestemme sig til en fremtid, eller om en virksomhed efter sådan en omgang nødvendigvis må gøre sig fortjent til et nyt og forbedret image.

Omdømmet er i bund, selvtilliden til rotterne og økonomien halter. Falck må bede de højere magter om hjælp.

»Falck kan ikke betale sig til en nyt og renere image, men må gøre sig fortjent til det«


Hvis Falck havde været en børsnoteret virksomhed, er det tvivlsomt, om den havde overlevet. Men tre tålmodige storaktionærer i form af Lundbeckfonden, Kirkbi (Lego) og Tryghedsgruppen har så dybe lommer, at ejerne har indvilget i en genrejsning af Falck.

Der er tale om egentlig turnaround, ligefrem en kulturel turnaround. Falck-ledelsen ved direktøren Jakob Riis og formanden Peter Schütze kalder det et internt »selfclearing-program« med navnet Clear. Det sker efter Konkurrencerådets afgørelse den 30. januar 2019, hvor Falck blev afsløret i at have overtrådt konkurrenceloven (over for konkurrenten Bios) i 2014-2015.

Falck-ledelsen fremhæver selv, at kvalitet og etik altid skal stå øverst, når Falck laver forretninger. Profitten er altså skubbet en tand ned på den liste. Falck har ligefrem – som i det offentlige – en nultolerancepolitik for fejl.

På samme måde som også bankerne har angret og nu er på vej igennem en renselsesproces. Bankernes formand Michael Rasmussen sagde således på årsmødet i december, at »vi skal aldrig sætte profit før etik«.

Og hvad er det så, Falck-chefen Jakob Riis konkret sætter i værk med denne renselsesproces? Det er dels et omfattende, internt kulturskifte dels en økonomisk renselse, der skal resultere i et punktum i Bios-sagen.

Det er sådan noget, der er let at sige, men svært at lande i den praktiske verden. Den hollandske konkurrent Bios gik konkurs efter få måneders ambulancekørsel i Danmark, og det har betydet store tab for Bios' ejere, Bios' banker og andre kreditorer i dette konkursbo. Samt derudover tab for region Syddanmark, der endte med at måtte tage ambulancetjenesten hjem.

Falck er endnu ikke blevet præsenteret for erstatningskrav. Så endnu vides ikke, om det samlet handler om 100 mio. kr., 200 mio. kr., en halv mia. kr. eller noget helt fjerde. Et godt gæt er, at parterne ender med et kompromis. Falck på sin side vil gerne have Bios-sagen lukket, og på den anden side kan det være svært for Bios-siden juridisk at bevise og dokumentere, hvor stort tabene har været.

Spørgsmålet er nemlig, om økonomien i Bios fra starten var så papirtynd, at selskabet under alle omstændigheder ville være gået konkurs. Set i det lys kan Bios-siden håbe på en større erstatning, end sagen juridisk set vil kunne bære.

Falck-chefen Jakob Riis kalder selv sagen for »pinlig« for et tryghedsselskab som Falck. Jovist, men hvor pinlig, og hvad koster pinlighed?

Bios-sagen har rystet hele eliten i Falck og dets bagland med prominente navne både i bestyrelses- og ejerkredsen.

Nu skal Falck kravle op af et dybt hul og foretage en rejse med etikken som lede- og ledelsestråd. Det sker på et tidspunkt, hvor business generelt handler om benhård konkurrence, effektivitet og profit. Nok står flosklerne om »kunden i centrum« i kø i erhvervslivets kampagner, men når dagen er omme, skal der altså nogle gysser ned på bundlinjen.

Falcks rejse i det miljø bliver spændende at følge.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Falck skal kravle op af et dybt hul og foretage en rejse med etikken som lede- og ledelsestråd«