Kommentar: Finanspolitiet må skrue bissen på

Berlingskes erhvervskommentator Jens Chr. Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det er naivt at tro på, at skærpet lovgivning fra politikerne fører til en fejlfri finansiel sektor. Hvor der er mennesker, begås der fejl og svig.

Så nej, det er ikke en nulfejlskultur, der skal opdyrkes i finansen, i så fald vil banker og andre i finansen simpelthen ikke kunne drive forretning. Men ...

De seneste to kriser i finansen, først finanskrisen for ti år siden og nu senest tillidskrisen, har vist, at sektoren ikke selv har kunnet holde orden i eget hus, og nu er der bred opbakning i Folketinget til at stramme tøjlerne over for bankerne. Derfor arbejder dette meget brede flertal ud fra det gamle slogan om, at »tillid er godt, men kontrol er bedre.« Læs: Nødvendigt.

Spørgsmålet er ikke, om skruen skal strammes, men alene hvor meget. I det spil har branchen selv for længst spillet sine egne kort af hænde. Legitimiteten er røget, i hvert fald i denne omgang, og derfor står finanssektoren ude på sidelinjen og kigger på, mens politikere og embedsfolk strammer skruerne for den fremtidige finanslovgivning.

Set i det lys giver det god mening at give Finanstilsynet flere muskler. Dels flere ressourcer og flere specialmedarbejdere og dels med mulighed for, at Finanstilsynet selv kan udstikke meget større administrative bøder end hidtil – uden at skulle den besværlige og langvarige vej omkring domstolene. Måske også med skærpet personligt ansvar over for bankledelserne.

Det er dog en hårfin balance at betræde i en retsstat. Finanstilsynet har faktisk i forvejen ganske vide rammer for sit tilsynsarbejde, og derfor må der naturligt spørges, om tilsynet i grunden i tilfredsstillende grad har formået at benytte sig af det regelsæt, der er gældende i dag. Eksempelvis i hvidvaskskandalen i Danske Bank. Tilsynet har selv erkendt ikke at have været skarpe nok i den sag.

I dag baseres tilsynet i vid udstrækning på de indberetninger og oplysninger fra de enkelte banker, som indsendes til Finanstilsynet. Udgangspunktet er, at disse er rigtige og fyldestgørende. Altså tilsyn baseret på tillid.

Spørgsmålet er, om tilsynet i højere grad selv burde tage initiativ til at undersøge tingene på stedet, altså i bankerne. Udover de mere rutinemæssige inspektioner.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at medarbejderne i Finanstilsynet arbejder hårdere og mere koncentrerede end nogensinde. Men noget tyder på, at bankerne ikke har opfattet Finanstilsynet som den frygtede tilsynsbisse. Respekten for tilsynet har ikke været, hvad den burde være.

På trods af både finanskrise og tillidskrise synes de danske politikere fortsat meget betænkelige ved, at Danmark tilsluttes Bankunionen. Det er svært at forstå på et tidspunkt, hvor en række af de store bankers aktiviteter (SIFI-bankerne) flyder over grænserne, og hvor det derfor kan være svært for et dansk tilsyn, der slutter ved landegrænserne, at føre effektivt tilsyn.

Set udefra er det overraskende, at finanskrisen ikke har medført et kulturskifte i sektoren. Spørgsmålet, som vi nu mangler at få svar på, er, om den nuværende tillidskrise fører et kulturskifte i banktoppen med sig. Det er i hvert fald altafgørende, hvis sektoren skal genvinde tilliden og opbakningen i samfundet.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Respekten for tilsynet har ikke været, hvad den burde være.«