Københavns Lufthavne skruer forventningerne ned

Det er dyrt at forkorte passagernes ventetid i sikkerhedskontrollen, har Københavns Lufthavne måtte sande. Forventningerne til årsregnskabet sættes ned.

2007 startede ellers godt for Københavns Lufthavne, som fik et halvårsresultat 760 millioner kroner, hvilket er en solid stigning i forhold til samme periode sidste år, hvor resultatet endte på 546 millioner.

Lufthavnen har måtte sætte så mange penge af til at forbedre sikkerhedskontrol, bagagesortering og rengøring af passagerområderne, at det kan ses på bundlinjen. De mange udgifter gør, at forventningerne til årsregnskabet sættes en tand ned.

10,2 passagerer fandt vej til lufthavnen i første halvår af 2007 - en stigning på 2,3 procent. Lufthavnen havde dog regnet med en endnu større vækst i passagertallet. Københavns Lufthavne skruer forventningerne til den årlige passagervækst ned til 3-5 procent mod tidligere mellem 4-6 procent.

/ritzau/