København sælger KE Partner A/S

Læs mere
Fold sammen
København Energis entreprenørselskab, KE Partners, bliver en del af et nyt nordisk entreprenør-samarbejde.

Med en kontant pris på 53 mio. kr. har det finsk-baserede entreprenørEltel Networks købt KE Partner A/S. Dermed bliver KE Partner A/S del af et ledende entreprenørpå det nordiske marked med kerneinden for el, tele og mobile netværk.

- Det er en god dag for Københavns Kommune. Med aftalen får vi en god pris for KE Partner penge som kommer københavnerne til gode. Dette viser, at vores indsats for at udvikle kommunens virksomheder har været rigtig. Samtidig er jeg glad for, at vi har fået en aftale, som er god for medarbejderne i KE Partner, og som fortsat sikrer dem en spændende arbejdsplads, siger overborgmester Lars Engberg (S).

Ledende position

KE Partner beskæftiger i dag 430 medarbejdere. Da Eltel Networks ikke i forvejen har overenskomst i Danmark på KE Partners fagområder, indeærer købet af virksomheden, at de kommunale overenskomster og aftaler som udgangspunkt fortsætter, indtil Eltel ønsker at genforhandle dem.

KE Partner blev etableret i 2000 som et datterselskab i koncernen Københavns Energi.

KE Partners mission har været at opnå en ledende position på markedet for entreprenørydelser på forsyningsområdet:

Derfor har KE Partner i de seneste år arbejdet målrettet mod at blive totalleveranør, når det gælder drift og vedligeholdelse af alle forsyningsnet - både hvad angår el, gas, vand, varme, afløb, tele, gadebelysning og trafik. Netop disse kompetencer betyder, at KE Partner passer naturligt ind i virksomheden Eltel Networks, som med købet af virksomheden får en geografisk udvidelse af sin position på det nordiske marked for entreprenørydelser.

For KE Partner er salget en logisk følge af den forretningsstrategi, entreprenørhar forfulgt i de seneste år.