Kodak ryster kameraet

I et desperat forsøg på at komme ud af en døende branche satser Kodak alt på digitale produkter. Og det haster.

Læs mere
Fold sammen
»De trykker på knappen - vi gør resten,« lød Kodaks slogan, da selskabet for mere end 100 år siden opfandt verdens første folke-kamera.

Men når folk i dag trykker knappen på deres digitale kamera og sender billederne direkte ind i computeren, gør Kodak efterhånden ikke ret meget - bortset fra at tabe penge.

Det har sendt verdens bedst kendte producent af filmudstyr ud i en desperat overlevelseskamp, som i forgårs fik selskabet til helt at droppe salget af traditionelle kameraer i Vesten. Men kritikere har ikke meget til overs for selskabets aggressive forsøg på at indhente den digitale virkelighed, selskabet var længe om at opfatte.

Kodaks beslutning om at droppe salget af traditionelle kameraer i USA og Europa afslutter en æra for selskabet, der demokratiserede fotograferingen. Men beslutningen er en erkendelse af, at fremtiden er digital og at det traditionelle kameras dage er talte. I USA overgik salget af digitale kameraer for første gang salget af traditionelle kameraer, og Kodak vurderer selv, at salget af filmruller vil falde med ti procent hvert år fremover.

Så selvom Kodak stadig producerer filmruller, tog ledelsen i september en beslutning, som direktør Daniel Carp kaldte »Det største vendepunkt i Kodaks historie«:

Fremover vil det gamle selskab fra Rochester i staten New Yorks fjerne ende ikke længere investere i udviklingen af traditionel filmteknologi. I stedet kaster Kodak-folkene nu alt ind på at blive førende på en række digitale produkter som kameraer, printere og medicinsk filmudstyr.

Forfængeligt håb
Det er sket ved en imponerende serie virksomhedsindkøb for tre milliarder dollar. Hvor 70 procent af Kodaks omsætning i 2002 kom fra traditionelle filmprodukter, er planen at 60 procent af omsætningen skal være digital i 2006.

Og hvem betaler? Det gør en skønsom blanding af aktionærer og den tredje verden. Til de i forvejen hårdt plagede investorers store irritation skar Daniel Carp hele 70 procent af dividenderne for at finansiere gildet. Resten af pengene skal komme fra salg af traditionel film og kameraer til den tredje verden, hvor en hastigt voksende middelklasse efterhånden har råd til at fotografere, men ikke til digitale kameraer og tilhørende computer - håber Kodak, der tror på syv procents vækst her.

»Det vil være store markeder for dem,« mener Chris Chute fra analysegruppen IDC i USA Today. Men det kan vise sig at være et forfængeligt håb, da forbrugere i den tredje verden tidligere har sprunget led i den teknologiske fødekæde over - for eksempel fra ingen telefon til mobiltelefon.

Mange aktionærer er ikke synderligt imponerede over ledelsens redningsplan for et selskab, hvis kerneprodukt ellers er på vej ind i tekniske museers glasmontre. Investorerne, der igennem de senere år har set værdien af deres aktier falde i samme takt som salget af traditionelle kameraer, kvitterede for ledelsens digitale plan ved at sende kursen ti procent nedad. Siden har mange aktionærer været i åbent oprør mod ledelsen og krævet, at den i stedet satsede på befæste eksisterende, profitable nicher for at sikre afkastet - også selv om det ville betyde, at Kodak uvægerligt skrumpede i størrelse.

Ved at løbe tør for film
Men Frank Romano fra Rochester Institute of Technology udtrykker situationen med et Kodak-kameras skarphed: »Hvis de ikke satser digitalt, er det slut med Kodak.«

Selvom Kodak ankom sent til den digitale revolution, kan selskabet stadig nå at komme med om bord. Salget af digitale Kodak-kameraer gav overskud for første gang sidste år, og Kodak sidder på næsten 20 procent af dette boomende marked i USA. Samtidig har satsningen på medicinsk fotoudstyr vist sig at være en ualmindelig god idé, og denne del af butikken tjener i dag flere penge end fotografiet.

Men Kodak er ved at løbe tør for tid. Selv når man ser bort fra de enorme udgifter til omstruktureringen af firmaet, faldt indtjeningen 24 procent i tredje kvartal, først og fremmest på grund af et filmsalg helt nede i kulkælderen. Hvis selskabet ikke snart får rigtig fut i den digitale fremtid, kan ledelsen passende ændre selskabets gamle slogan til: »De trykker på knappen - vi går fallit.«