Knutsen går af som formand for Orange

Mobilteleselskabet Orange mister sin bestyrelsesformand Anders Knutsen, den forhenværende direktør for B&O. Selskabets nye formand hedder Philippe McAllister, der i forvejen er ansat i Orange-koncernen.

Anders Knutsen blev bestyrelsesformand i september 2000, og Orange er »meget taknemmelig for det væsentlige bidrag, som Anders Knutsen har ydet til udviklingen af Orange«, skriver selskabet i en pressemeddelelse om formandsskiftet.

Ritzau