Mens verdenssamfundet og dets politikere overvejer sanktioner mod kongediktaturet Saudi-Arabien for det brutale drab på den systemkritiske journalist, Jamal Khashoggi, træder virksomhederne i erhvervslivet vande.

Spørgsmålet er dog, om de enkelte virksomheder kan »nøjes« med at holde lav profil og lægge sig i kølvandet på den officielle danske udenrigspolitik. Eller om virksomheder i dag med klart formulerede CSR-strategier om samfundsansvar må tage stilling ud fra egne overvejelser og værdier.

Eksporten til Saudi-Arabien er steget pænt over de seneste ti år og udgjorde i 2017 lidt over syv mia. kroner – primært fødevarer og medicin. Der er altså et stort og stigende marked for dansk eksport. Og med kronprins Mohammed bin Salmans annoncerede reformer af saudiarabisk økonomi er der udsigt til endnu større muligheder for dansk erhvervsliv.

Noget tyder imidlertid på, at nok er den reformivrige kronprins klar til økonomiske reformer, men samtidig blæser han på basale menneskerettigheder og er klar til at likvidere kritikere for at fastholde sit blodige diktatur. Dermed kommer handel og eksport til at stå over for liv og død og de frihedsrettigheder, vi ellers hylder i Vesten.

Det er ikke første gang, dansk erhvervslivs eksportmarkeder løber ind i storpolitiske kampe. Jeg husker endnu, hvordan FLSmidths tidligere topchef, Birger Riisager, i 1993 fik den politiske elite og offentligheden i øvrigt på nakken.

Det skete, da Riisager i forbindelse med en storstilet erhvervsdelegation til Kina med udenrigsminister Niels Helveg Petersen i spidsen i kontante vendinger klandrede politikerne generelt – og Helveg Petersen i særdeleshed – for at ødelægge eksportmulighederne i Kina ved at kritisere kineserne for den totale mangel på respekt for menneskerettighederne og fængslingen af systemkritikere.

25 år efter er Danmarks samhandel med Kina mangedoblet, og Kina er i dag et af Danmarks absolut største samhandelslande, ikke mindst fordi Kina har haft gang i en historisk, økonomisk reformproces. Mens Kina derimod med hensyn til demokrati og menneskerettigheder i de 25 år ikke har bevæget sig ud af flækken.

Siden kom også konsekvenserne af Muhammed-tegningerne, som på den korte bane kostede dansk erhvervsliv betydelige eksportordrer, men som forholdsvis hurtigt igen blev indhentet af nye milliardordrer i Mellemøsten. På samme måde synes samhandelen også at have fundet sine egne veje ind og ud af Rusland, selv om Vesten har en række sanktioner kørende imod Putin-styret.

Ingen tvivl om, at Khashoggi-sagen er en del af et voldsomt kompliceret og højpotent politisk magtspil i Mellemøsten. Spørgsmålet er, om vi politisk skal tækkes Saudi-Arabien for at stække Iran, mens der er hensynet til den israelsk-palæstinensiske evighedskonflikt og så videre.

Der kan være gode forklaringer på at fortsætte samhandelen med nok så brutale og diktatoriske styrer for derved ikke at ramme den almindelige befolkning og dette med håbet om, at samhandel kan medvirke til at øge demokratiet og hensynet til menneskerettigheder. Som ovenfor nævnt, er det dog svært at finde gode eksempler på det.

Som jeg ser det, vil virksomheder ikke altid kunne lægge sig i kølvandet på den officielle udenrigspolitik.

Virksomhederne må i stigende grad også selv tage stilling og dermed et ansvar, hvis CSR- og FNs Global Compact-visioner skal have konkret indhold og være mere end blot et stykke papir.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator