Klumme: Hvad ville du tænke om Danmark, hvis du så os udefra?

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Peter Suppli Benson Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Tænk nu, hvis danskernes selvbillede af det lille lykkelige og lovlydige land efterhånden er helt forkert?

Tænk, hvis billedet af et lille land, hvor korruption er ikke-eksisterende, hvor afstanden mellem top og bund er mindre end næsten alle andre steder, og hvor vi kan stole på hinanden og på vores virksomheder, ikke længere matcher virkeligheden?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er præcis dér, hvor Danmark står lige nu.

Et sted, hvor den faste årlige topplacering på listen over de lande, der har mindst korruption, nu er afløst af en tur ned på listen. Et sted, hvor afgørende samfundsinstitutioner – f.eks. Skat – langtfra fungerer længere, og et sted, hvor årtiers tro på, at virksomheder faktisk godt kan kontrollere sig selv og rapportere til myndighederne, hvis de ikke lever op til reglerne, ikke længere er i overensstemmelse med virkeligheden.

Flere taler om, at set udefra så er sagerne om Skat og ikke mindst sagen om Danske Banks hvidvask undergravende for, hvordan Danmark opfattes – og om udenlandske virksomheder vil arbejde sammen med eller investere i Danmark.

Jeg er bekymret for, at de har ret. Tag sagen om Danske Bank. Vi har at gøre med Danmarks største bank. En afgørende samfundsinstitution. Alligevel har den været en afgørende aktør i en sag, hvor kriminelle har kunnet hvidvaske et voldsomt antal milliarder via Danske Banks estiske afdeling.

Tag Skat som institution, hvor den ene møgsag efter den anden, fra EFI-systemets sammenbrud, over gæld, som aldrig hives hjem, til tvivl om ejendomsvurderingerne, har blotlagt et Skat, som slet ikke fungerer, og som politikerne har ladet smuldre. Dét er i sig selv fatalt i et land som Danmark.

Og så er der udbytteskatteskandalen, som bl.a. DR og Politiken har afdækket. Den fortsætter med at rulle. Vi kan konstatere, at statskassen nærmest har været et tag selv-bord. Og det bliver næsten kun værre af, at nogle af dem, der har hevet milliarder ud af statskassen, hævder, at det var lovligt, fordi systemet og reglerne var indrettet, som de var. Om den påstand står til troende, udestår endnu. Men døren var åben, og det er langtfra tillidsvækkende.

Senest beskrev Børsen, hvordan bl.a. Danske Bank og Jyske Bank var med til at sikre, at man via danske skuffeselskaber kunne gemme formuer i Schweiz. Den amerikanske whistleblower Bradley Birkenfeld fortæller udførligt om brugen af Danmark som en måde at vinde legitimitet, når formuer skulle skjules, simpelthen fordi omverdenen anså de danske banker som troværdige, og behovet for ekstra kontrol var mindre, end hvis en sag blev håndteret af en bank i et land med dårligere omdømme.

Kønt er det ikke. Og det er svært ikke at generalisere og udfordre det selvbillede, mange nok har haft om et Danmark, hvor der er styr på tingene, og hvor virksomheder holder sig snævert inden for lovens rammer.

Nu udestår det at se, om enkeltsagerne reelt får effekt. Ofte er hukommelsen kort. Og så skal man ikke glemme, at ofte har andre lande mindst lige så mange og grimme sager at håndtere.

Men vi kan dog konstatere, at flere ratingbureauer allerede har downgraded Danske Bank. Årsagen er selvfølgelig hvidvasksagen og den usikkerhed om bøder og udgifter, som sagen kan føre med sig. Det er grimt for banken i sig selv, men langt værre hvis ryet spreder sig.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske