Klumme: Hovsa, en hemmelig nytårsgave til dansk erhvervsliv

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Så er der godt nyt til Lars Larsen, Bent Jensen, Anders Holch-Povlsen, familierne Foss, Topsøe, Kasprzak og Fleggaard samt de tusindvis af andre virksomheder, som risikerer at blive drænet for likviditet ved generationsskifte.

I al ubemærkethed er regeringen sammen med Socialdemokratiet og de radikale lige før jul blevet enige om en ny skattefri model, når familieejede virksomheder overdrages til en erhvervsdrivende fond.

Der er vel at mærke skattefrihed både for den familie, der overdrager ejerskabet, og den fond, der fremtidigt kommer til at stå som ejer med bestemmende indflydelse. Det er godt nyt.

Dermed har et folketingsflertal i store træk fulgt anbefalingen fra »Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fonde,« som i sommeren 2018 afleverede et klart budskab til skatteministeren om at »genopfinde« den særlige danske fondsmodel. Der er stort set ikke etableret erhvervsdrivende fonde i de seneste 20-30 år, fordi skattereglerne dengang blev ændret til ugunst for fondsmodellen.

Med de nye regler er der tale om en tilbagevenden til de tidligere regler om skattefrihed ved fondsoverdragelse.

Og hvad betyder det så i den praktiske verden? Først og fremmest at vi nu kan håbe på etablering af nye erhvervsdrivende fonde med et hundredårigt sigte. For de pågældende familier handler det om, at de konkret skal være indstillet på, at »overdrager skal lide afsavn,« som det udtrykkes i juraen.

At overdrage ejerskabet til en fond betyder ikke, at familien mister magten, men familien vil ikke kunne trække store beløb ud til sig selv til biler, både og herregårde. Man skal altså som familie ville det meget langsigtede perspektiv med virksomheden, som det er nedfældet i fondens bibel, fundatsen.

Historien og de hidtidige fondskonstruktioner viser dog, at der sagtens kan etableres ordninger, hvor ejerfamilierne også samtidig kan sikre sine efterkommere økonomisk.

Nye fondsejekonstruktioner som i Novo Nordisk, A.P. Møller, Velux, Carlsberg, Danfoss, Grundfos, Rockwool, (til dels Lego) og perlerækken af ikoniske danske virksomheder, som holder virksomhederne på danske hænder, hovedkontoret i Danmark og dermed en stor del af skattebetalingen og medarbejderne i Danmark.

Der er i dag rundt regnet 1.400 erhvervsdrivende fonde i Danmark. Mange af dem er små, men de ovennævnte store fonde står for en meget betydelig del af både omsætning og beskæftigelse. De største fonde står for 25 procent af eksporten, har omkring 100.000 medarbejdere i Danmark, 300.000 på globalt plan og står for 60 procent af den private forskning i Danmark.

Hertil kommer de fonde, som samtidig også har et almennyttigt sigte, nemlig uddelinger til det omkringliggende samfund. Disse uddelinger er eksploderet de senere år. Således blev der uddelt omkring 17 mia. kr. i 2017.

Er der da ingen ulemper ved disse fondsdannelser? Jo, givetvis. Ingen tvivl om at nogle af de smarte forretningsfolk med endnu smartere økonomiske og juridiske rådgivere givetvis vil afprøve modellen i håb om at finde spekulative smuthuller. Det betyder, at lovgivningen på området nødvendigvis må være overordentlig kompliceret i håb om at lukke for de mest åbenlyse huller.

Det er svært ikke at være begejstret over, at de fire gamle partier i Folketinget (plus Liberal Alliance) har kunnet enes om en model, der ikke bare er godt nyt for dansk erhvervsliv, men i høj grad også godt for Danmark.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Med de nye regler er der tale om en tilbagevenden til de tidligere regler om skattefrihed ved fondsoverdragelse. «