Klumme: Gratis tip til kapitalfond: Dannede mennesker handler ikke i Flying Tiger

Den kriseramte butikskæde for billige plastikdimser er ude af trit med kunder og tidsånd. Ejeren, kapitalfonden EQT, har åbenbart svært ved at indse, at import af køb og smid væk-varer fra Kina er so old school. Hvad skal klimabevidste borgere i den butik?

Direktør for Flying Tiger Martin Jermiin står foran en særdeles vanskelig opgave med at få gjort kædens plastikdimser klimakorrekte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Efter finanskrisen poppede Flying Tiger-butikkerne op anført af den karismatiske Lennart Laiboschitz, som gjorde det smart at trøstekøbe ting til en tier.

Yngre kunder glædede sig over, at der kom en konkurrent til Søstrene Grene, som de forbandt med mormødrenes generation, men nu er tigeren slået ud af kurs af klimabekymring og forventning om bæredygtighed. Godt, man ikke er topleder i den kæde, for hvad i alverden skal Tiger-folkene stille op, når forretningsideen er baseret på import af kulørt og billig plastik fra Asien?

»Klimadiskussionen har vækket gamle og nedarvede borgerlige dyder som mådehold til live.«


I et nyligt interview til Berlingske fremstod Tiger-butikkernes nye topchef, Martin Jermiin, så presset, at man næsten fik ondt af ham. Genanvendeligt bagepapir og vandflasker, der er produceret bæredygtigt, pippede han, da han blev bedt om at eksemplificere transformationen, som Flying Tiger angiveligt er i gang med for at komme bort fra køb og smid væk-kulturen og i retning af mere bæredygtige produkter.

Ingen klima-kolonne

Klimabevidste forbrugere har tilsyneladende ikke haft nogen særskilt kolonne i Excel-arket hos regnedrengene i den svenske kapitalfond EQT, som for nylig har smidt næsten en halv milliard friske kroner i detailkæden. Flying Tiger har de seneste år åbnet butikker i hastigt tempo, men nu er bunden gået ud af økonomien, som i 2018 landede på et underskud på en halv milliard kroner, samtidig med at gælden vokser, og ekspansionen er sat på pause.

Den stakkels Martin Jermiin står over for en uhyre vanskelig opgave med at mindske brugen af plastik og kemikalier, bruge certificeret papir og træ og nedbringe transporten – fra Kina monstro?

Martin Jermiin afholder sig klogeligt fra at opstille noget mål for 2030, som ellers er året, store dele af erhvervslivet har sat som skæringspunkt for en 70-procentsreduktion af udledning af CO2:

»... I stedet for at lave et mål for 2030, som er meget langt ude i fremtiden, vil vi hellere se på, hvad vi kan gøre nu,« lyder det fra Tiger-direktøren.

Det lyder langtfra betryggende. Uden udmeldte mål for klima og bæredygtighed har kunderne kun direktørens – tidligere investment banker hos Goldman Sachs og McKinsey-konsulent – personlige troværdighed at læne sig op ad, og i Flying Tiger skiftes direktører ud med hektiske mellemrum.

Hr. Møllers havregrød

Flying Tiger er nødt til at genopfinde sig selv, hvis kæden skal have nogen fremtid, for klimadiskussionen har vækket gamle og nedarvede borgerlige dyder som mådehold til live. Husk blot Mærsks nu afdøde hr. Møller, som var kendt for sin asketiske livsstil.

Dannede mennesker handler ikke længere i butikker med plastikbras, og folk på venstrefløjen har langtfra monopol på at stemple ud af køb og smid væk-forbruget, som måske – måske ikke – indbefatter mystiske farvestoffer og kemikalier, der kan mistænkes for at ligge og dampe af på børneværelset.

Utilpasheden ved sådanne varer deles af borgerlige, som heller ikke bryder sig om at servere fabrikspumpet hamburgerryg og grøntsager med pesticidrester for familien. Måske dette er gået op for EQT-folkene i Sverige, som siden 2018 forgæves har forsøgt at sælge Flying Tiger-kæden?