Klumme: Er der en ekspert til stede, som ikke er købt og betalt?

Kloge professorer på blandt andet Københavns Universitet er efterspurgte for deres ekspertviden af både erhvervsliv og medier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

I en tid, hvor den ene erhvervsskandale eksploderer efter den anden, hvad enten det drejer sig om hvidvask eller svindel med aktieudbytter, er der stor efterspørgsel efter uafhængige eksperter. Banker, advokatfirmaer og andre virksomheder har brug for vurderinger og notater om komplicerede juridiske eller skattemæssige problemstillinger, og pressen har brug for kloge universitetsprofessorer til at udlægge teksten og forklare komplicerede problemstillinger for læsere og seere.

Men uafhængige eksperter er en knap ressource – i hvert fald set fra mediernes side. Rigtigt mange eksperter på universiteter og læreanstalter melder hus forbi. Nogle af dem orker ikke bøvlet med at udtale sig til pressen. De kan risikere at blive konfronteret af store og magtfulde virksomheder efterfølgende og blive stillet til regnskab for deres udtalelser.

Notater mod betaling

Andre eksperter må erklære sig inhabile, fordi de – mod betaling – har udarbejdet dette og hint notat for den og den private virksomhed eller offentlige institution eller på anden vis har en relation til dem. Det gælder eksempelvis flere juridiske eksperter, som Berlingske kontaktede for nylig for at få kommentarer om udbytterefusion.

Andre igen har sagt ja tak til bestyrelsesposter i private og offentlige virksomheder og institutioner, hvor deres bestyrelsesposter ofte forhindrer dem i at bruge deres ekspertviden i medierne. Det gælder f.eks. juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, som ud over at være formand for Konkursrådet også sidder i bestyrelsen for statens oprydingsselskab, Finansiel Stabilitet, hvorfor han f.eks. ikke kan kommentere Kammeradvokatens salærer for konkursbehandlingen af boet efter Amagerbanken, hvor Finansiel Stabilitet er største kreditor.

»Men husk, det er os, skatteyderne, der betaler deres løn.«


I sidste uge kom det frem i Dagbladet Børsen, at professor David Lando ud over sin gerning på CBS og formandskab for Finanstilsynet har siddet i bestyrelsen for Nykredits Kapitalforening Investin Pro, hvor Nordea investerede milliarder i en udbyttefinte, der udnyttede en lukrativ aftale om dobbeltbeskatning mellem Danmark og Schweiz. Det samme gælder professor Jesper Lau Hansen Andersen fra Københavns Universitet, som er formand for samme bestyrelse. Oplysningerne om bestyrelsesposterne kan gøre det vanskeligt for begge professorer at bistå medierne med ekspertudtalelser om udbytterefusion.

Vigtig viden

På de fleste universiteter er det hovedsagligt op til professorer og lektorer på universiteterne selv at vurdere, hvornår de påtager sig betalte hverv for offentlige og private virksomheder, institutioner og interesseorganisationer. Set fra offentlighedens synspunkt bør de tænke sig om, inden de beslutter at bijobbe. Selvfølgelig er det  vigtigt, at forskerne træder ud af deres elfenbenstårn og får vigtigt input om det virkelige liv uden for universitetet, og selvfølgelig kan de høste vigtige erfaringer hjem til universitetet, når de for eksempel påtager sig konsulentjob.

Men husk, det er os, skatteyderne, der betaler deres løn, og det er os, skattteyderne, der har behov for uafhængige vurderinger, når vi skal forstå vigtige sammenhænge og brudflader i vores komplicerede samfund.

Birgitte Erhardtsen er journalist på Berlingske Business.