Klumme: Det er heldigvis ingen skam at blive fyret

Men åbenhed om en fyring gør den ikke nødvendigvis rigtig.

Tidligere direktør i DONG Anders Eldrup blev fyret i åbenhed, men det gjorde ikke fyringen rigtig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix

»Direktør dit og dat forlader virksomheden efter gensidig overenskomst«, eller »direktøren stopper på grund af uenighed om strategien«.

Sådan hed det før i tiden, når en topchef i Danmarks store, kendte virksomheder forlod kommandobroen. Ikke noget om fyring, selv om alle udmærket vidste, at den pågældende var røget ud på knæ og albuer og aldeles ufrivilligt.

I dag er vi blevet mere nøgterne, og der er sjældent noget mystisk i, at en bestyrelse skiller sig af med sin adm. direktør efter fem-seks års ansættelse. Fyringen betyder ikke deroute – nej. Ofte betyder farvellet, at topchefen indleder et nyt afsnit af karrieren.

Jyllands-Posten har talt med en række eksperter, som peger på det gode i den udvikling. En fyring er i dag ikke ensbetydende med, at en person ikke er kompetent. Det viser sig da også, at de fleste af de seneste seks-syv års fyrede direktører er videre i nye karrierer i bestyrelser, som investorer eller i nye direktørjob.

Som regel går skilsmissen i fordragelighed, og hvis – ifølge eksperterne – en formand og eksdirektør ender i en retssag, så er det udtryk for, at den ene – eller begge – ikke har format.

Selvfølgelig er åbenhed en god ting, men åbenhed i sig selv gør ikke en forkert fyring rigtig. Det kan jo være, at direktøren er knalddygtig og har lagt den rigtige kurs – men at bestyrelsen med formanden i spidsen ikke kunne se det. Det var formentlig tilfældet, da Anders Eldrup blev fyret fra jobbet som topchef i det statslige energiselskab DONG, som i dag hedder Ørsted.

Forståelsen af den opsigtsvækkende fyring, som daværende bestyrelsesformand Fritz Schur havde ansvaret for, er efterfølgende, at Anders Eldrup ville for meget grønt og vindmøller i forhold til Schur, som ønskede et langsommere kursskifte væk fra den sorte olie og gas.

Syv år efter kan enhver se, hvem der havde ret. Ørsted har med Anders Eldrups afløser, Henrik Poulsen, gennemført en disruption af virksomheden fra sort til grøn uden lige.

Anders Eldrups fyring endte i en voldgiftssag. Den afskedigede direktør ville ikke finde sig i, at Fritz Schur ville fratage ham hans fratrædelsesgodtgørelse på knap ni mio. kr. Eldrup vandt sagen. Tja, fyringen af Anders Eldrup foregik åbent – men det blev den jo hverken elegant eller rigtig af.

Det diskuterede vi også på Business-redaktionen i denne uge:

 

Flere private plejehjem, tak

Den danske milliardvirksomhed Forenede Koncernen driver over 60 plejehjem i Sverige, hvor de beskæftiger flere end 4.000 mennesker. I Danmark er det kun blevet til sølle tre plejehjem. Koncernen skal herhjemme i langt højere grad kæmpe med kommunerne for at få lov til at drive plejehjem.

I en tid, hvor der kommer flere og flere ældre, som skal tilbydes ordentlige plejeforhold, er det en god ide at turde satse mere på at konkurrenceudsætte de kommunale plejehjem. Der er brug for, at ressourcerne bruges bedst muligt, og når selv en professor fra det noget venstresnoede RUC finder ting, som private plejehjem er gode til, så bør kommunernes samle mod til at eksperimentere mere.

Flere danskere udskyder pensionsalderen

Dobbelt så mange danskere arbejder efter pensionsalderen end for ti år siden, viser en undersøgelse fra brancheorganisationen DI. I 2018 valgte hele 86.000 personer, som havde rundet de 65 år og dermed kunne trække sig tilbage og gå på folkepension, at blive ved med at arbejde.

Godt for Danmark, som mangler arbejdskraft, og godt for de mange tusinde danskere, som er så tilfredse med deres job, at de har lyst til at blive ved. Og godt for de politiske kræfter, som ikke synes, det er en god ide at gøre tidligere pension til en rettighed, som Socialdemokratiet ønsker det.

Farcen om Københavns Andelskasse

Man troede ikke, man skulle høre mere, uden at ørerne faldt af, da hylene fra hvidvaskalarmerne i minibanken Københavns Andelskasse stilnede af. Men nu afslører Børsen, at andelskassens største indlånskunde var en cubansk cigarkoncern, hvis ejerforhold var skjult på De Britiske Jomfruøer. Hvad bliver det næste ...