Klumme: Der er behov for at blive klogere på finanskrisens følger

En række banker krakkede eller måtte tvangsovertages af andre banker som følge af finanskrisen. Men der er stor forskel på, om de pågældende bankledelser er blevet stillet til ansvar i retten eller er gået fri. Men er der lighed for Per og Poul – det virker som tilfældigheder.

Bankdirektør i Vestjysk Bank Frank Kristensen blev fyret og fik smadret sit ry og rygte af bankens formand, Carsten Andersen med ordene: »Det er kraftedeme dårlig ledelse.« Men derved blev det, ingen yderligere konsekvenser eller undersøgelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

Efterdønningerne efter finanskrisen for ti år siden skvulper endnu. Men de enkelte pengeinstitutter og de enkelte bankledelser er kommet meget forskelligt igennem krisen. Der er ingen rød tråd – hverken fra politikerne eller fra retssystemet.

Faktisk ligner det langt hen ad vejen tilfældigheder, om banken og dens ledelse endte i gabestokken og foran en dommer. Eller blev samlet op på anden vis uden konsekvenser for de ledelser, der kørte bankerrne i sænk.

På nuværende tidspunkt er retsopgøret mod et par håndfulde banker stadig i fuld gang. De strafferetlige sager er stort set alle frafaldet eller tabt, mens der verserer civilretlige erstatningssager i mange hundrede millioner kroners klassen. Forrest i den skudlinje står Amagerbanken, Roskilde Bank, EBH Bank, Capinordic Bank, EIK Bank med flere.

Derimod kører de tidligere syge banker som Forstædernes Bank, Vestjysk Bank og Fionia Bank videre i andet ejerregi uden konsekvenser for de tidligere ledelser i disse banker. Ligesom FIH-banken fik sin helt egen (mystiske) Bankpakke 5, da banken fik åndenød og skulle afvikles.

»Tilfældigt om banken og dens ledelse endte i gabestokken og foran en dommer – eller blev samlet op på anden, nænsom vis. «


Forstædernes Bank viste sig at være spekuleret ud over kanten og kostede efterfølgende Nykredit et samlet tab op mod ti mia. kroner. Ledelsen røg ud med sin gyldne fratrædelsesordning, men altså uden yderligere konsekvenser.

Fionia Bank blev stille og roligt listet ind i Nordea, og Vestjysk Bank fik livgivende statsejerskab, indtil krisen var drevet over. I ingen af disse tilfælde blev der rejst sager mod bankledelserne. Det er altså ikke ligegyldigt, hvordan staten kommer ind i en bank, når det brænder på.

»Det er kraftedeme dårlig ledelse«

I Vestjysk Bank blev topchefen, Frank Kristensen, fyret af formanden, Carsten Andersen, med denne fyndige afskedssalut: »Det er kraftedeme dårlig ledelse.« Mere skete der ikke i den sag. Frank Kristensen røg ud og fik sin fratrædelse. Staten kom ind og endte med en dominerende ejerpost på 82 procent, men uden undersøgelse om konsekvenserne af så dårlig ledelse.

Indtil tidligere finansminister Kristian Jensen (V) i store træk i 2017 forærede Vestjysk Bank væk til et konsortium med Nykredit i spidsen. Dog måtte køberkonsortiet forpligte sig til at skyde ny kapital ind i banken. Finansministeren slap af med sin uønskede bank og slap i øvrigt også af med en potentiel sag ved EU-konkurrencemyndighederne.

Det har været en superforretning for de nye ejere af Vestjysk Bank. I dag er banken i Lemvig en sund bank med en markedsværdi på 3,3 mia. kroner – nu med Arbejdernes Landsbank som største aktionær med en ejerandel på 26 procent. Der spekulereres netop i disse dage i, at den fagforeningsejede Arbejdernes Landsbank ender med helt at overtage Vestjysk Bank.

Det skal indrømmes, at det er langt lettere at bedømme den store oprydningsproces efter finanskrisen i eftertiden i forhold til at vurdere den rigtige beslutning i det øjeblik, det brænder på. Her handler det ofte om hurtig og beslutsom indgriben.

»Derfor er der behov for en opfølgning, en Rangvid-rapport nummer to.«


Men hvis vi skal lære af de seneste ti års følger af finanskrisen, herunder ikke mindst de juridiske konsekvenser, ville det være fornuft at samle de erfaringer i en slags Rangvid-rapport nummer to. Professor Jesper Rangvid, CBS, lagde navn til rapporten fra 2013: »Den Finansielle Krise i Danmark – årsager, konsekvenser og læring«. Her synes en opfølgning naturlig.

Ingen tvivl om, at omverdenens forventninger til bankledelse har ændret sig markant. Tænk bare på de skærpede Fit&Proper-regler for bankledelser. Mere usikkert er det, om juraen har ændret sig, eller praksis i juraen har ændret sig.

Vi kan lige så godt forberede os på den næste finanskrise.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator