Kloge hoveder er ikke farlige

"Hvaskal vi med dem?" spørger ErhvervsBladet i sin nylige artikelserie, der har forsøgt at kaste lys over

værdien og nytten af akademikere i små og mellemstore virksomheder (SMV). Jeg fristes til at sige som konklusion på

artiklerne, at Kloge hoveder ikke er en trussel, men at SMVerne bør gribe dem og udnytte potentialet. Det er ikke farligt at

ansætte højtuddannede, selvom de på papiret har mere uddannelse end ejer/ leder af et mindre firma.



"Man

kan trygt ansætte en person, der er klogere end en selv". Sådan lyder en citeret anbefaling i artiklen d. 17. februar,

hvor Hans Jørgen Dalum formand for Foreningen af ejerledere, fortæller om sine egne erfaringer.



Det er en misforståelse

at tro, der er tale om, at "de er klogere" end ledelsen blot fordi, en højtuddannet har mere uddannelse. Alt er relativt. En

akademiker har blot specialiseret sig dybere indenfor et enkelt lille område.



Ingeniører har stor teknisk viden

og kan løse konkrete tekniske problemer og kan innovere i teknisk øje-med. En cand.merc. har viden indenfor økonomi,

markedsføring og logistik. En humanist har specialiseret sig f.eks. indenfor fremmedsprog og kommunikation.



Ofte kan højtuddannede

krydse mellem forskellige felter og kan sammenkoble mønstre, behov og strømninger, hvilket kan udnyttes til fremadsigtet innovation.



Men

når alt dette er sagt om disse "kloge hoveder", så betyder det jo ikke, at de er klogere end virksomhedens ledelse.

At have teknisk snilde, økonomisk indsigt, IT-kompetencer på højt niveau, kunne tale 3 fremmedsprog eller kunne

kommunikere strategisk er jo ikke lig med at kunne eller ville lede en virksomhed og tage ansvaret for daglig styring eller ansvaret

på direktørniveau.



Derfor er der ingen grund til at frygte at ansætte højtuddannede ingeniører,

humanister eller cand.mercer. De suser ikke nødvendigvis ind og truer ejer/ leder af en SMV.



Når der tales så

meget om omstillingsparathed som et krav fra erhvervslivet til deres medarbejdere, hvorfor så ikke også kræve omstillingsparathed

af arbejdsgiverne? Omstillingsparathed er at udnytte det potentiale som Danmark i øjeblikket har et stort overskud af. Nytænkning

og fleksibilitet er her tilsyneladende at turde ansætte højtuddannede på trods af at virksomhedsleder/ejer har

en kortere uddannelse. SMVerne har altså gode kort på hånden, hvis de gerne vil forny sig, opsøge ny viden

og styrke tværfagligt samarbejde internt i virksomheden.



Mange højtuddannede vil gerne ud i en virksomhed og vise

at de kan noget, det er ikke kun drømmen om en forskerkarriere der lokker. Arbejdsgiverne og erhvervslederne må stå

sammen om at bryde gamle stive traditioner. I øjeblikket er der en hel bølge af velvillighed fra samtlige videregående uddannelsesinstitutioner,

der gerne vil styrke kontakten til erhvervslivet og som gerne vil invitere til dialog. Vi kan kun håbe, at de gamle barrierer

nedbrydes, sådan som Hans Jørgen Dalum opfordrer til i Foreningen af ejerledere. De kloge hoveder er til for at blive

brugt af landets skatteborgere og dermed virksomheder.