KL: Skrivedamen er død

Den kommunale uddannelse er blevet for støvet, viser undersøgelse. Kommunernes Landsforening foreslår en ny toårig videregående uddannelse. Over 20.000 kan blive omfattet.

Det er ikke skrivedamer med kundskaber udi stenografi og andre sekretærdyder, landets kommuner efterlyser, når de søger nyt personale.

De ønsker medarbejdere, som kan analysere, forklare komplicerede regler og afgørelser på et forståeligt dansk og som selvstændigt er i stand til at omsætte politikernes beslutninger til handling.

Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse, Kommunernes Landsforening (KL) har gennemført i 42 kommuner.

Undersøgelsen af kommunernes ønsker til fremtidens medarbejdere viser, at kommunerne er meget kritiske over for den nuværende toårige elevuddannelse. Derfor foreslår KL, at der åbnes en ny kort videregående uddannelse, som giver de kvalifikationer, kommunerne efterlyser. Adgangskravet skal være enten en gymnasial uddannelse eller den nuværende toårige kommunale kontoruddannelse, som KL ønsker bevaret.

»Kommunerne efterlyser folk, som kan analysere, tænke tværgående og i helheder. I dag har vi kontoruddannelsen i den ene ende af uddannelsessystemet og akademikerne i den anden ende, men vi mangler noget som ligger imellem,« siger Helene Bækmark, kontorchef i KL, som vil forelægge forslaget for undervisningsminister Ulla Tørnæs, når regeringen er færdig med sit finanslovsforslag.

Den nye teoretiske uddannelse skal være toårig og forgå på handelsskoler i samarbejde med institutioner, som har forstand på kommunal administration, f.eks. Forvaltningshøjskolen. KL forestiller sig, at uddannelsen starter med måske 300 studerende, men at der på lang sigt bliver tale om en meget stor medarbejdergruppe.

»Der er nu ca. 45.000 kontoruddannende i kommunerne, og på sigt skal måske halvdelen af denne gruppe have den nye uddannelse,« siger Helene Bækmark.

KLs undersøgelse konkluderer, at stort set alle kommuner mener, at »de almindelige kontorkompetencer ikke længere er nok.«

»Vi skal helt klart af med skrivedamerne«, »HK-sekretærfunktionen vil blive minimeret« og »Professionalisering er nøgleordet. Bedre analyser, målinger og juridisk indsigt«, lyder et par af kommunernes kommentarer i rapporten.

»Der er ikke tale om, at de kontoruddannede bliver overflødige, slet ikke, men der bliver ikke brug for lige så mange, som i dag, fordi opgaverne har forandret sig. Det faglige felt, som en kontoruddannet skal spænde over, er blevet så bredt, at bukserne ikke længere kan holde,« siger Helene Bækmark.

HK Kommunal, som organiserer de kontoruddannede i kommunerne, ser meget gerne KLs forslag realiseret.

»Vi er meget glade for et uddannelsesprincip, hvor man veksler mellem job og uddannelse. KLs forslag passer fint ind i dette princip. I finanssektoren har man også åbnet en ny uddannelse ind i branchen sideløbende med den traditionelle kontoruddannelse, og det er der stor interesse for,« siger faglig sekretær Søren Christensen.