King Kong-salg lavere end forventet

Første weekends billetsalg til King Kong-filmen i USA levede ikke op til de tårnhøje forventninger.

King Kong har solgt færre billetter i USA i åbningsweekenden, end analytikerne havde forventet. PR-foto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

King Kong var i åbningsweekenden en mindre blockbuster end forventet i USA. Billetsalget ramte 50,15 mio. dollar - en gedigen start, men ikke noget at snakke om i forhold til Hollywoods standarder for storfilm.

Analytikere i Hollywoold havde forventet, at weekendens debut ville give et billetsalg i omegnen af 60 mio. dollar.

Trods en start, der var lavere end forventet, blev det dog en solid weekend for Hollywood i USA. De 12 største film omsatte for i alt 121,2 mio. dollar, hvilket er 22 pct. over samme weekend sidste år.

Da den første film i trilogien om Ringenes Herre havde premiere i 2001, indspillede den 47,2 mio. dollar den første weekend. Siden er billetpriserne dog steget 12 pct. Målt på antal solgte billetter, gik 450.000 færre amerikanere i biografen for at se King Kong end tilfældet var med "Fellowship of the Ring."

Ligesom med King Kong havde Fellowship of The Ring premiere en onsdag. Og målt på de første fem dage - onsdag til søndag - indspillede Fellowship of The Ring 75,2 mio. dollar, mens King Kong "kun" hentede 66,2 mio. dollar ind på de første fem dage.

Udenfor USA har King Kong indspillet 80 mio. dollar de første fem dage.

Analytikere forventer dog ifølge nyhedsbureauet AP, at King Kong vil følge samme mønster som Titanic. Denne film åbnede med en omsætning på 28,6 mio. dollar den første weekend, men endte med at sætte sig tungt på førstepladsen over bedst sælgende film med et USA-salg på 600 mio. dollar.

Weekendens billetsalg i amerikanske og canadiske biografer

1. "King Kong," 50.15 mio. dollar.

2. "The Chronicles of Narnia: The Lion, the Witch and the Wardrobe," 31.2 mio. dollar.

3. "The Family Stone," 12.7 mio. dollar.

4. "Harry Potter and the Goblet of Fire," 5.9 mio. dollar.

5. "Syriana," 5.5 mio. dollar.

6. "Walk the Line," 3.6 mio. dollar.

7. "Yours, Mine & Ours," 3.4 mio. dollar.

8. "Brokeback Mountain," 2.4 mio. dollar.

9. "Just Friends," 1.95 mio. dollar.

10. "Aeon Flux," 1.7 mio. dollar.

Kilde: Exhibitor Relations Co. Inc.