Kinesiske aktier er en chancesejlads

Private investorer får nu mulighed for at købe kinesiske enkeltaktier. Men meget få analytikere tør vove pelsen og anbefale kinesiske selskaber

Private investorer får nu mulighed for at købe kinesiske enkeltaktier. Men meget få analytikere tør vove pelsen og anbefale kinesiske selskaber Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste vesterlændinge, der har været på besøg i Kinas største byer, er nok stødt på ivrige gadesælgere med silkedragter og forskellige former for skinnende nipsgenstande ledsaget af fraser som: »Special price for you, my friend.«

Men virkeligheden er, at de glinsende produkter ofte viser sig at være billige kopier, der begynder at falde fra hinanden allerede i kufferten på vej hjem.

Problematikken kan overføres til den buffet af over 500 kinesiske aktieselskaber, som private investorer nu snart får adgang til på børsen i Shanghai. Der er et stort udvalg, men det er svært at vide, hvor de gode investeringer gemmer sig, og hvad der er billigt bras.

Og det er så som så med hjælpen, hvis man normalt læner sig op ad danske analytikere, der stort set ikke udgiver analyser af kinesiske enkeltselskaber, fordi markedet hidtil har været lukket land.

Hos Jyske Invest – der herhjemme er en af de investerings­afdelinger, som er mest orienteret mod Kina – vil porteføljeforvalter Søren Merec ikke vove pelsen og komme med anbefalinger på enkeltaktier – endnu.

»Vi er ikke dykket ned i markedet endnu, men vil gerne lige se, hvordan det kommer til at udvikle sig nu til at starte med,« siger han.

Han peger dog på, at det kan være interessant at se på nogle af de store kinesiske industri­selskaber, som ikke har fået lov til at blive børsnoteret i Hong Kong.

Hos Saxo Bank medgiver investerings­direktør Teis Knudsen, at det kan være »svært at finde sin stedsans« på det kinesiske marked. Men han byder dog ind med et par skud på kinesiske selskaber, der bliver interessante at følge. Det drejer sig om de to kinesiske børsmæglere Citic Securities og Haitong Securities.

»Hvis man tror på en øget finansiel af­regulering i Kina i de kommende år, vil der også komme en større finansiel handelsaktivitet fra private investorer. Og så kan det være eksempler på selskaber, som kan komme til at tjene nogle flere penge og klare sig godt.◄«

Ifølge Teis Knudsen bør de private investorer også være opmærksomme på, at kinesiske investorer nu også får mulighed for at købe sig ind i de kinesiske selskaber, der i dag er børsnoterede i Hong Kong. Det kan være med til at øge efterspørgslen på selskaberne – og dermed også aktiekurserne.

»Der er jo en tovejstrafik, man kan interessere sig lidt for,« siger han.

I den forbindelse peger investerings­direktøren på kasinoselskabet Sands China, der ligger i den selvstyrende region Macau, hvor en stor del af økonomien er baseret på turisme og spilindustri. Også teknologi­selskabet Tencent kan måske virke tillokkende for kineserne.

»Fra den nye lufthavn i Hong Kong bygger man en motorvej direkte til Macau, og samtidig øger man fastlandskinesernes mulighed for at besøge Macau som turister. Så det er på sigt noget, man kunne forestille sig vokse lidt. I forhold til Tencent er det en form for selskab, der ikke rigtigt er tilgængeligt for kinesiske investorer i dag. Så det er også noget, man kunne forestille sig kunne være interessant,« siger han.

Hos Dansk Aktionærforening lyder rådet fra direktør Jens Møller Nielsen til de private investorer, at de bør slå koldt vand i blodet lidt endnu.

»Jeg ville tage den med ro og ikke føle noget pres i forhold til at skynde mig at investere i kinesiske selskaber, men selvfølgelig begynde at følge med i udviklingen i nogle af de største børsnoterede selskaber og måske udvælge et, to eller tre selskaber, der passer ind i resten af porteføljen,« siger han.