Kinesisk væksteventyr lakker mod enden

Den tid, hvor Kina buldrede af sted med en vækst på over ti procent om året og skabte frygt for at ville bruge alle klodens ressourcer, er forbi. Nu er væksten lavere, og de fleste håber på, at nedgangen ikke bliver for voldsom.

Danske virksomheder på det store kinesiske marked skal vænne sig til, at den gyldne periode med årlig vækst på over ti pct. er forbi. Nu er fokus på besparelser og effektiviseringer. Foto: Kim Kyung-Hoon/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Lidt af en hård opbremsning. Det er Kina havnet i. De gyldne tider med vækstrater over ti procent om året ligner i hvert fald mest af alt en fortid, der næppe vender tilbage lige med det samme. Måske aldrig mere.

Nu er det en vækst på seks til syv procent, som skaber glæde, men inden for de næste 15 til 20 år vil væksten med stor sandsynlighed komme ned på måske bare tre til fire procent om året og dermed nærme sig det, der kendes fra USA eller andre af de mere dynamiske lande i Vesten.

Det vurderer cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea, der har været på flere studierejser i Kina og er ekspert i kinesisk økonomi.

Danmarks handel med Kina er vokset hastigt over en længere årrække, og eksporten af både varer og serviceydelser summede sig sidste år op til tæt ved 40 milliarder kroner. Det er noget, der ligner en fordobling på ti år, og dermed har Danmark ikke længere samme store underskud i handlen med Kina som før.

Selv om væksten er aftaget i Kina, der er verdens næststørste økonomi, er dansk eksport gået pænt frem. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har mange af de varer, som Kina gerne vil købe i disse år. Det gælder især inden for miljøområdet, men også inden for maskiner, instrumenter, fødevaresikkerhed og egentlige fødevarer, altså kød, fisk, mælk, ost og lignende. Meget tyder på, at den fremgang vil fortsætte, således at dansk eksport til Kina over de kommende år bliver endnu større. Oven i det er der også mange danske virksomheder, som investerer direkte i Kina og producerer lokalt.

Helge J. Pedersen peger dog på, at Kina er ramt af en række mere strukturelle forhold, som svækker væksten, hvilket kan give dansk eksport mere modvind i Kina.

Danmark har dog stor glæde af, at europæiske euro er faldet stort over for kinesiske yuan. Det samme gør sig gældende for den japanske yen. Derfor er det også blevet sværere for Kina at sælge varer i Europa og Japan.

Lønningerne i Kina er også steget på betydelig vis de senere år, hvorfor landet samlet set har tabt betydelig konkurrencekraft. De typiske lønninger i Kina er mere end firedoblet siden 2005 målt i dollar. Dermed tjener kinesiske produktionsarbejdere nu typisk tre gange mere end deres kolleger i Vietnam. Også det har sat eksporten under pres, og i maj i år faldt Kinas samlede salg til andre lande med 2,5 procent, og det var tredje måned i træk med direkte fald.

»I stedet har Kina forsøgt at introducere en ny vækstmodel, hvor det private forbrug skal trække væksten. Men det er ikke nemt i et land, hvor der er tradition for at spare ganske meget op, blandt andet fordi der ikke er noget velfærdssystem, og man skal klare sig selv i alderdommen. Men mange sparer også op til deres egen bolig,« siger Helge J. Pedersen.

Oven i det er boligpriserne faldet i en perio­de, ligesom der gennem flere år er gennemført helt urealistisk mange og store offentlige investeringer, således at der er en betydelig overkapacitet på flere områder. Som mange andre lande lider Kina også under en aldrende befolkning, selv om problemerne på dette område er mindre og kommet senere end de mange andre og især vestlige lande.

Den kinesiske centralbank, The People’s Bank of China, har forsøgt at sætte mere skub i økonomien ved at sætte renten ned og lempe bankernes reservekrav, så de nemmere kan låne ud. Men det har ikke kunnet hindre væksten i at fortsætte med at aftage. I år ventes den økonomiske vækst således at komme ned på 6,7 procent i Kina, og udsigterne for de kommende år er en vækst helt nede omkring seks procent, vurderer Den Internationale Valutafond (IMF).

Det er kun, når der ses på absolutte tal for bruttonationalproduktet, at USA er en større økonomi end Kina. Korrigeres der også for forskelle i købekraft, overhalede Kina allerede sidste år USA med et BNP på 17.600 milliarder dollar.

Den økonomiske udvikling i Kina er uden sidestykke i verdenshistorien, skriver DI, Dansk Industri, i en analyse.

Siden den kinesiske leder Deng Xiao­ping med sine reformer i begyndelsen af 1980erne vækkede Riget i Midten fra mange års økonomisk dvale, har flere end 500 millioner kinesere arbejdet sig ud af fattigdom, viser tal fra Verdensbanken.

I 1984 var cirka 70 procent af befolkningen i Kina kategoriseret som ekstremt fattige i officielle indkomststatistikker. I dag er tallet under ti procent.