Kinesisk bilsalg er i sløveste fremgang siden 2012

Salget af personbiler i Kina i de første ni måneder af 2015 har været det sløveste siden 2012, rapporterer Bloomberg News ovenpå salgstal fra den kinesiske forening for bilproducenter.

Foto: KIM KYUNG-HOON.
Læs mere
Fold sammen

I perioden fra januar til september er der således blevet leveret 14,4 mio. biler, SUV'er samt multianvendelige køretøjer gennem detailhandlen, hvilket svarer til en stigning på 5,8 pct. Det er ifølge Bloomberg News den mindste stigning i en treårig periode.

Isoleret steg salget i september med 2,5 pct., som dermed har været den anden måned i træk med en stigning, efter der var fald i både juni og juli.

Ifølge det finansielle nyhedsbureau har de kinesiske myndigheder været nødsaget til at sænke skatten på bilkøb for at genoplive efterspørgslen i verdens største marked for bilkøretøjer.